Vi snupper lige en hel kylling i frysedisken, skærer brystet af og laver
cordon blue, resten af kyllingen kan blive til tarteletfyld eller høns i asparges.
Cordon bleu betyder kød med ostefyld og stammer oprindeligt fra
Schweiz. Her får du en lidt anden variation af en meget gammel ret.
Vi skal til den.
Ingredienser.:(2 pers)
1 stk. kylling, ca. 1200 g
100 g ris, gerne sorte vilde ris, jeg har brugt brune
4 tsk. Philadelphia/Mascarpone
2 skiver Serrano skinke
5 stk. løg, i tern
1 fed hvidløg
1 spsk. æbleeddike
100 g smør
Lidt sød chilisauce
2 stk. majskolber
3 – 4 spsk. majsmel
2 spsk. olie til stegning
Salt og peber
Start med at koge risene møre i let saltet vand, efter oplysning på posen
Skær brysterne af kyllingen (gem resten til en anden ret)
Skær en lomme i kyllingebrysterne
Dryp med lidt sød chilisauce i lommen, alt efter temperament
Kom 2 tsk. Philadelphia/Mascarpone i lommen
Kom en skive skinke over osten
Luk kyllingefileten igen
Vend fileterne i majsmel tilsat lidt salt og peber
Kog majsene i letsaltet vand i 8 min
Køl af og skær majsene af kolberne
Skræl løgene og skær dem i fine tern
Steg kyllingefileterne på en mellemvarm pande på skindsiden,
til de er gyldne ca. 3 min
Læg dem i et ildfast fad og steg dem færdig i ovnen
ved 200 gr. i 15 min
Sauter løgene på panden, ca. 3 – 4 min.
Tilsæt 1 spsk. æbleeddike over løgene
Tilsæt majsene, bland sammen med løgene
Tilsæt nogle skiver smør, salt og peber
Tilsæt de kogte ris
(gerne sorte vilde ris, det giver en god kontrast til majsene)
Anret med blandingen fra panden, majs, ris og løg
Kom kyllingebrystet oven på
Dryp med lidt væde fra det ildfaste fad
Dryp med lidt sød chilisauce eller server chilisaucen ved side af.
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Kyllingefilet med skinke, ost og majspilaf,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar