• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold

  • Forside
  • Madplan
  • Opskrifter
    • Forret
    • Hovedret
      • Okse
      • Gris
      • Fjerkræ
      • Fisk
      • Suppe
      • Grød
    • Dessert
    • Gæstemiddag
    • Grill retter
  • Brød og kager
    • Bagværk
    • Pizza
    • Syltning
    • Tilbehør
    • Diverse
  • Diabetes 2
    • Min type 2
    • Morgen
    • Frokost
    • Aften
    • Mellemmåltid
  • Om mig

Brun Kalvefond eller Oksefond

14. oktober 2015 by John Frøslev 8 kommentarer

Når tiden er til det, så er det tid til at lave fonde. I dag bliver det en
kalvefond, det er et stort arbejde, men hele besværet værd. Meget af
tiden står fonden jo, og passer sig selv  

En gang om året bør man lave sin, egen hjemmelavede fond. Der er
himmelvidt forskel på en sovs lavet på stegeskyen, eller en der er lavet
af en god hjemmelavet fond, og går man et skridt videre og laver sauce
espagnole, kongen over alle brune sauce, så kan man ikke opnå en
større smag.
Vi går i køkkenet.

Ingredienser.:(ca. 2½ – 3 liter færdig fond)  
5 kg. Kalveben, afpuds fra kalv eller okse
½ stk. selleri
3 stk. gulerødder
4 stk. løg, store
2 – 3 stk. porrer eller 1 porrer og 2 – 3 stk. porreviske
1 stk. hvidløg, hel
En god håndfuld persillestilke
140 g tomatpuré
1 spsk. mel
10 – 12 stk. peberkorn
4 – 5 stk. laurbærblade
Lidt timian
Salt
Start med at ordne grøntsagerne  
Grøntsagerne skæres i mindre stykker  
Benene lægges i en stor bradepande  
Tomatpuré fordeles ud over benene  

Melet drysses ud over benene  
Grøntsagerne lægges også i bradepanden  
Bradepanden sættes i en varm oven, ca. 200 gr.  
Det hele brunes nu i ca. 45 min

Derefter flyttes det hele til en stor gryde, uden alt for meget
afsmeltet fedt
Tilsæt vand, det skal være helt dækket, ca. 6 liter

Bringes nu langsomt i kog  
Der skal skummes hele tiden  
Nu tilsættes persillestilke, laurbærblade, timian, peberkorn
og porreviske. Simmer nu i mindst 5 timer meget gerne i 8 timer  

Når suppen er kogt færdig, sier man den ned i en lidt mindre gryde  
Det er kun væsken vi skal bruge, alt andet er smagløs nu  
Nu skal suppen skummes for fedt,

Har man ikke en fedtudskiller kande, som er det nemmeste  
Kan man køle suppen ned og sætte den i køleskabet  
Dagen efter er fedtet stivnet på overfladen og kan med lethed fjernes  
Nu skal suppen koges ind til en fond, 

jo mere den koger ind, desto mere koncentreret bliver fonden  
Generelt skulle der gerne blive ca. halvdelen tilbage

Når man syntes at smagen er som den skal være  
Sies fonden gennem et klæde eller meget fin si  
Nu skal fonden fordeles i bokse, jeg bruger nogle ½ liters  
Køl ned og sæt dem i fryseren, 

Nu kan man altid lige snuppe sådan en ½ liter fond
til en sauce eller suppe.
Velbekomme
mange glade madhilsner
John

Print opskrift

Skrevet i: Tilbehør Tags: Brun Kalvefond eller Oksefond

Previous Post: « Cordon Bleu med kylling, majs og sorte/brune ris
Next Post: Mørksej pandestegt med blomkålspuré og persilleolie. »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anettae Larsen

    19. august 2017 kl. 11:41

    uhm det lyder lækkert, en sovs jeg får lyst til at spise med ske 🙂
    Det vil jeg klart prøve… har aldrig prøvet, med at sætte det i ovnen først… TAk

    Svar
  2. admin

    19. august 2017 kl. 12:54

    Tusinde tak, prøv det, og det er som du skriver, man får lyst til at spise det med ske.
    mange hilsner John

    Svar
  3. Troels Berg

    29. april 2021 kl. 15:18

    Jeg kan ikke gennemskue hvad melet gør i opskriften. Hvad er dens funktion?

    Svar
  4. john

    30. april 2021 kl. 10:25

    Hej Troels, Et rigtigt godt spørgsmål, Smagsmæssigt har melet ingen betydning, og dog, melet kommer på for, at forhindre den smugle kød som er yderst
    ved varmen på benene, at branke og derved gøre fonden bitter og uspiselig.
    På samme måde som man pudrer sine karbonader/krebinetter eller fisk som bliver vendt i mel, det er også fordi man skåner kødet for høj varme og undgår
    brankning af kødet. Hvor i mod panering er noget helt andet, men har samme fordel for kødet, undgår brankning af kødet, men giver så en sprød skorpe.
    Rigtig god fornøjelse.
    mange hilsner
    John

    Svar
  5. Emma

    30. maj 2021 kl. 15:07

    Hej John
    Hvorfor er det man skal si fedtet fra?
    Er der ikke en masse gode ting i fedtet eller?
    Lyder som en lækker opskrift!

    Svar
    • John

      30. maj 2021 kl. 16:03

      Hej Emma,
      Du har helt ret i, at der er mange gode ting i fedt og marv, men alting med måde.
      Der kommer meget fedt fra benene og fedt fra marven og du får en fond der er meget fed og næsten
      umuligt at lave sauce af, så derfor skal fedtet reduceres ,også for at man ikke får hjerteproblemer 😉
      det er op til en selv, hvor meget fedt man vil ha’ i sin fond, og du får altså masser af smag uden så meget fedt
      nu vil jeg ønske dig hel og lykke med fonden.
      mange hilsner
      John

      Svar
  6. Mads Sørensen

    1. januar 2022 kl. 11:23

    Hvor får man 5 kg. Kalveben fra?

    Svar
    • John Frøslev

      1. januar 2022 kl. 12:18

      Hej Mads,
      Du kan købe det hos slagteren i supermarkedet, sidst jeg købte det var de pakket i 1 kg. pakker
      og det var hos slagteren i Meny, jeg mener at det er Dagrofa som lever det til slagteren og de
      kan altid skaffe det hjem, god fornøjelse med fonden, den er alle pengene værd,
      Mange hilsner
      John

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2023 on the Foodie Pro Theme