
Chop Suey er en amerikansk opfundet kinesisk inspireret ret, der
består af kød, eller kylling alternativ fisk, rejer eller svinekød, der
lynsteges med grøntsager som bønner, kål og bladselleri i en
jævnet sauce.

Ingredienser. (2 pers.)
300g oksekød, gerne bøfkød
3 spsk. Majsolie
1 stk. løg
1 stk. broccoli
10 stk. babymajs
1 stk. gulerod
2 stk. bladselleri
200g champignon
10 stk. sukkerærter
3 stk. forårsløg
Marinade til kød:
2 tsk. Soya sauce
1 tsk. Sukker
½ tsk. Bagepulver
1 tsk. Risvin eddike
½ tsk. Salt
Chop Suey sauce:
2 dl. Hønsebouillon evt. terning
¾ dl. Soya sauce
3 fed hvidløg
2 spsk. Maizena
2 tsk. Sesamolie
1 spsk. Oyster sauce
Start med at skære kødet ud i tynde strimler. Kom strimlerne i

en skål og kom ingredienserne til marinaden i. Masser nu

marinaden grundigt ind i kødet og stil det til side. Det skal stå
og trække i ca. 15 min.
i en skål røres alle ingredienserne til saucen sammen og stilles
til side, skal bruges senere.

pil løg, og skær det i tynde både, del broccolien i små buketter,
del babymajs på langs, skræl guleroden og skær den i tynde

strimler, skær bladselleri i tynde skiver, del champignon i kvarte.
kom alle de udskårne grøntsager og sukkerærter i en skål.
Når kødet har stået og trukket i ca. 15 min. Varmes olie op til
høj varme i en wok eller stor sauterpande, med 3 spsk. Olie
tilsæt kødet til den varme olie og lynsteg det i nogle min. Til
det er brunet godt af, tage op og lægges i en skål.

i samme pande/wok tilsættes nu grøntsagerne og eventuelt
mere olie efter behov, lynsteg nu grøntsagerne ved høj varme
i nogle min. Eller til de bliver let bløde.
kom kødet tilbage i panden/wok efterfulgt af saucen der lige

piskes op inden den tilsættes. Skru lidt ned for varmen, og kog
det op til saucen bliver tyk og hænger på kød og grøntsager.
slut af med at drysse retten med finthakket forårsløg.
Serveres med kogte ris eller nudler.

Dagens tallerken, Chop Suey med oksekød, grøntsager og ris
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John

Skriv et svar