
Bornholmersalat er en klassisk dansk frokost-/pålægssalat med tydelig
tilknytning til Bornholm. Den findes dog i flere varianter, så der er ikke én
helt fast opskrift. Der er faktisk uenighed blandt bornholmere om den
“rigtige” version. Nogle mener, at den skal laves med røget sild, fordi det
er den mest klassiske bornholmske råvare, mens andre bruger røget
makrel. Radiser og purløg nævnes også ofte som traditionelt tilbehør.
Kort sagt er Bornholmersalat en relativt moderne, men stærkt lokal
forarbejdning af Bornholms måske mest berømte råvare: den røgede fisk.
Den er et godt eksempel på, hvordan øens fiskerikultur er blevet omsat til hverdagsmad.
køkkenet kalder

Ingredienser
1 hel røget makrel ca. 200 gram rent kød eller tilsvarende røget sild
3 stk. radiser
2 kogte æg
1 bundt purløg
1,5 dl. creme fraiche 18%
100g Philadelphia ost eller crème fraiche
1,5 dl. mayonnaise
2 tsk. citronsaft
1 tsk. sød fransk sennep
Salt og friskkværnet peber
Start med at sætte en gryde med vand over. Når vandet koger,
så lægger du æggene i. Kog dem i 8 min præcis.

Læg dem i koldt vand. Rens fisken grundigt.
Start med at skære hoved og hale af.

Fjern så skindet. Halver nu fisken langs rygbenet.

Fjern forsigtigt rygbenet med en kniv, sørg for at få så mange ben

som muligt med. Fjern nu resten af benene. Det er lidt af et pillearbejde,
men det er ikke så rart med fiskeben i maden.

Rens radiserne og skær dem i mindre stykker.

Pil de afkølede æg. Skær dem i mindre stykker. Hak purløg.

Rør creme fraiche, Philadelphia, fransk sød sennep og mayonnaise sammen.
Smag til med citron, salt og peber.

Vend radiser, æg og purløg sammen med fisken ned i dressingen.

Sæt det på køl i 20 min.
Server på rugbrød med lidt ekstra purløg over.
Klar til servering.

Dagens smørrebrød, Bornholmersalat på rugbrød med salat og radiser
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John

Skriv et svar