Vi går i det Vietnamesiske køkken i dag og finder pindene frem.
Vietnamesisk tilberedning af mad, har i grunde samme rødder som
thailandsk og kinesisk madlavning.
Men med en stor indflydelse fra franske kolonister. Umiddelbart minder
vietnamesisk mad om kinesisk mad, bortset fra at man bruger fiskesovs
snarer end sojasovs.
Den thailandske indflydelse ses primært i nogle af de krydderurter der
bruges, citrongræs, lime og kafirlimeblade. Vietnameserne har også
deres egne buddhistiske vegetarretter. Det vietnamesiske køkken er
en helt speciel oplevelse, med brug af krydderurter og fiskesovs.
En ting man naturligvis bør smage er, en af de lækre supper,
f.eks. Pho-suppe. Eller en hovedret med fisk, kylling, svinekød eller oksekød.
Køkkenet kalder
Ingredienser:(2pers)
280 – 300 g kyllingebrystfilet
2 stilke bladselleri
1 stk. gulerod, stor
¼ spidskål
1 stk. løg
6 spsk. Mynte, frisk
6 spsk. Koriander, frisk
Chilidressing:
1 stk. rød chili
3 spsk. Rørsukker
2 spsk. Vand
1 spsk. Fiskesauce
1 tsk. Hvidløgssalt
2 spsk. Balsamico, hvid
Cashew drys:
50 g cashew nødder
2 spsk. Sesamolie
1 tsk. Hvidløgssalt
1 spsk. Farin, brun
Tilbehør:
Chilisauce
Kog kyllingefileterne møre i en gryde med vand evt. en bouillon terning
Skær dem i aflange strimler
Rens bladsellerien og skær den i skiver
Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver
Rens spidskål og snit det fint
Pil og hak løg fint
Pluk og hak mynte og koriander
Vend grøntsagerne sammen med kyllingestrimler, mynte, spidskål og
koriander i en skål
Chilidressing:
Rens chilien og fjern kernerne
Hak chilien fint
Rør ingredienserne til dressingen sammen, til rørsukkeret er opløst
Hæld dressingen over kyllingesalaten.
Cashewdrys:
Hak cashew nødderne groft
Rist cashew nødder let i jordnøddeolie i en wok, til de er gyldne
Krydr med hvidløgssalt og brun farin
Hæld cashewdrys over salaten lige før servering
Server salaten med chilisauce og et godt stykke brød.
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Vietnamesisk Kyllingesalat med cashewdrys,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar