En rigtig lækker ret er denne, med enten okse eller kalv.
Crumblen giver lige en ekstra dimission med lidt knas til bøffen.
En ret man ikke går galt i byen med, lækker og lige til og som
sagtens kan bruges til gæstemiddag.
Jordskokkepurè kan laves dagen i forvejen og varmes op
når den skal bruges
Glacen kan også laves dagen i forvejen og varmes op lige inden
serveringen hvor smørret piskes i, så det er ikke så slemt.
Vi går i køkkenet
Ingredienser.:(2 pers)
2 stk. tournedos, skåret af mørbrad, ca. 3 – 4 cm tykke
4 stk. bacon, sliced
Salt og peber
2 spsk. Smør/olie til stegningen
Glace:
1 dl. Rødvin
1 spsk. Honning, flydende
2½ – 3 dl. Okse-fond
Salt (laves fonden på en terning, så undvær saltet)
1 spsk. Smør, koldt
Jordskokkepurè.:
4 – 500 g jordskokker
10 g smør
Salt og peber
Crumble:
1 dl. Grov rasp, meget gerne pankorasp
Lidt persille
Flagesalt
1 tsk. Citronskal fintrevet
Tilbehør.:
Kogte kartofler, blandet salat eller dampede grøntsager.
Start med at skrælle jordskokkerne
Kog dem møre i usaltet vand ca. 25 min.
Hæld vandet fra og damp dem tørre under låg
Blend dem med smør til en fin purè
Smag til med salt og peber
Glace.
Kom rødvin og honning i en kasserolle
Sættes over varmen og reducerè en smule
Tilsæt fonden og reducèr yderliger, til glacen er tyk og blank
Smag til med salt og peber
Varm den inden serveringen og pisk det kolde smør i
Herefter må den ikke koge mere
Crumble.
Rist raspen på en tør panden med god varme
Når der er opnået en lysebrun farve, trækkes det fra varmen
Lad det køle lidt af
Hak persillen fint og vend den i raspen sammen med fintrevet
citronskal og salt
Tournedos.:
Læg et par strimler bacon omkring bøfferne, fastgør dem
med tandstikker
Krydr med salt og peber
Steg dem i lidt smør/olie til en god stegeskorpe er opnået
på begge sider
Vend bøfferne på højkant og steg baconet hele vejen rund
Tag dem fra varmen og lad dem hvile i ca. 5 min.
Kartoflerne er selvfølgelig kogt i mellemtiden
Så er der tid til servering.
Dages tallerken, Tournedos med jordskokkepuré, rødvinsgalce
og crumble, velbekomme
Mange galde madhilsner
John
Skriv et svar