I dag tager vi på fisketur i det vestjyske og fanger nogle torskefileter
og det er jo ikke så ringe endda. Torsken er en rovfisk.
Den lever hovedsageligt af bunddyr og har overbid, så den kan tage
bunddyrene oppefra.
Foruden krebsdyr og snegle lever torsken af små fisk, såsom tobis.
Torsken selv ædes af hajer. Og menneskerne spiser den med velbehag
Vi skal i gang
Ingredienser.:(2 pers)
3 – 400 g torskefilet
1 stk løg
150 g champignon, i skiver
1 ds tomater, flåede
125 g friske tomater
80 g ærter, frosne
1 stk fiskebouillon-terning
Ca ½ tsk. Timian, tørret
½ tsk dijon sennep
1 spsk kapers
Salt
Peber
Smør/olie
Mælk, fløde eller vand
Maizena mel
Lidt ekstra sennep
Hak løget groft og sauter det i lidt smør/olie på en varm pande
Når løgene er gennemsigtige og klare tages de af panden og op i et
ildfast fad
Rist champignonerne på panden og drys med groft peber og lidt salt
Lægges oven på løgene
De aftørrede tomater gennemvarmes på panden i lidt smør/olie
Drysses med peber og lidt timian
Ærterne hældes oven på champignon og løg
De let ristede tomater placeres i den ene side af fadet
Tilsæt væden fra champignon og de flåede tomater i panden samt
lidt vand, mælk eller fløde
Tilsæt bouillonterning, lidt timian, kapers og sennep
Koges godt igennem, jævnes med maizena til en ret tyk sovs
Smages til med salt og peber
Sovsen hældes op i fadet
Torskefileterne duppes tørre, drysses med salt og peber, smøres med dijon-sennep
Placeres ved siden af tomaterne
Fadet stilles i ovnen ved 200 gr i 25 – 30 min
Serveres med faste kogte kartofler.
Dagens tallerken, Torsk i fad med kogte kartofler,
velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar