En let og hurtig sommer ret, er torskefilét med jordbærsalsa og nye
kartofler. Torsk eller atlantisk torsk er en fisk i torskeslægte tilhørende
torskefamilien gadidae.
Torsk er vidt udbredt i det østlige Atlanterhav, i Nordsøen og i de indre
danske farvande. Den lever både i saltvand og brakvand, og lever
primært nær bunden. Torsken er vigtig for fiskeriet, men fangsterne er
gået betydeligt tilbage siden 1990.
Torsk anvendes også til klipfisk. Kødet er lyst og har en eftertragtet
neutral smag i forhold til anden fisk, der indeholder mere blod i kødet.
Kødet er næsten hvidt og fast som hos kuller.
Køkkenet kalder.
Ingredienser.:(2 pers)
600 g torskefilet uden skin
1 stk. citron
1 dl. Hvidvin eller æblemost
Salt og peber
Jordbærsalsa.:
1 stk. agurk eller squash
500 g jordbær
2 spsk. Sesamfrø
1 håndfuld frisk koriander eller kruspersille
Dressing.:
2 spsk. Fiskesauce
2 spsk. Sesamolie/rapsolie
Saft af 1 stk. lime
1 tsk. Sukker
500 g nye kartofler
Start med at gå fisken igennem, skær ukurante trevler fra
Salt fisken i ca. 20 – 30 min
Sæt kartoflerne over at koge, ca. 15 min. Til de er møre.
Halver agurken og skrab kernerne ud med en teske
Skær agurken i små tern
Rist sesamfrø på en tør pande til de er gyldne
Skyl og nip jordbærrene og skær dem i små tern
Vend agurk med jordbær, sesamfrø og hakket koriander
Rør ingredienserne til dressingen sammen og dryp over salsaen
Sæt salsaen på køl i ½ – 1 time
Kom salsaen i en serveringsskål
Skyl fisken under koldt vand, så alt saltet forsvinder
Dup fisken tør med køkkenrulle
Skær fisken ud i portionsstykker
Læg fisken i et ovnfast fad med bagepapir
Krydr med salt og peber
Skær citronen i skiver og fordel på fisken
Hæld hvidvin/æblemost ved og damp i ovnen ved 180 gr.
I ca. 10 – 15 min
Det er tid til at servere.
Dagens tallerken, Torskefilét med jordbærsalsa,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar