Svinemørbrad kan købes uafpudset med bimørbrad, letafpudset
med og uden bimørbrad og helt afpudset uden sølvsene, fedt og hinder.
Bimørbraden skæres af, sølvsenen fjernes ved at åbne mørbraden i
hovedenden, mørbraden pudses af for øvrige sener, fedt og hinder.
Serveres med Waldorff salat og små stegte kartofler
Køkkenet kalder
Ingredienser:(2 – 4 pers.)
1 stk. svinemørbrad ca. 6 – 700 gr
1 spsk. Sort peber
1 spsk. Enebær, hele
1 spsk. Koriander, hele
2 – 3 stk. laurbærblade
2 tsk. Groft salt
1 spsk. Olivenolie
2 dl. Rødvin
3 dl. Vildtfond
1 – 2 dl. Fløde
1 stk. løg
1 stk. gulerod
1 stængel bladselleri
150 – 200 g bacon
2 – 3 stængler timian
Start med at komme enebær, sort peber, hele koriander og salt
Knuses lidt groft i morteren/krydderikværnen
Svinemørbraden afpudses
Kom krydderiblandingen på skærebrættet og tril
mørbraden i krydderierne
Løg, gulerod og blegselleri skæres i meget små firkanter ca. 5x5mm
Bacon skæres i små strimler
Brun mørbraden af i smør/olivenolie i en sauterpande,
og sæt den derefter til side
Grøntsager og bacon sauteres på panden i 4 – 5 min
kom mørbraden tilbage på panden og hæld rødvin og fond på
tilsæt timian og et par laurbærblade
læg låg på og lad retten simre i ca. 15 – 20 min.
tag mørbrad og grøntsager op, og hold det varmt
si skyen over i en lille gryde, tilsæt fløde og kog ind til passende
konsistens, smag til og krydr med salt og peber evt. med lidt ribsgele.
Skræl de små kartofler eller brug små glaskartofler
Lad dem tage lidt farve i olivenolie på sauterpanden
Tilsæt smør og vand til kartoflerne
Lad dem småkoge til de er møre
Tid til servering.
Dagens tallerken. Svinemørbrad stegt som vildt, med stegte kartofler
og waldorff salat, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar