I dag tager vi på sildefiskeri, vi skal lave stegte sild med bløde
brunede løg og sennepssovs. Lige en middagsret for dem der
ikke bryder sig om sild.
Silden er en lidt udskældt fisk, på grund af de mange ben,
men de er så tynde, at når silden bliver tilberedt, bliver de
tynde ben så bløde, at man ikke vil lægge mærke til dem.
Silden er en populær og god spisefisk. Kødet er fast,
lyst og meget fedtholdigt, derfor er den god og populær
som røget ligesom makrellen.
Silden er en halvfed/fed fisk, der er rig på de sunde
enkelt umættede samt flerumættede fedtsyrer,
n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer.
N-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os mennesker og
skal derfor være til stede i små mængder i vores kost.
Silden er særligt rig på jod og selen, og den har et
højt indhold af A- og D-vitamin.
Vi skal i gang
Ingredienser.:(2pers)
6 – 7 stk sild, udbenet (få fiskehandleren til at udbene eller
køb dem udbenet)
3 – 4 spsk rugmel
3 spsk smør/olie
salt
peber
3 stk løg, i skiver
2 spsk smør/olie
Bechamelsovs.:
2 – 3 spsk smør
2 – 3 spsk mel
4 – 5 dl mælk
1 – 2 spsk grov sennep, fiskesennep
2 stk æg, hårdkogte i tern
2 – 3 skiver rødbede, syltede i tern
Tilbehør.:
Kogte kartofler, hakket hårdkogte æg og syltede rødbede i tern.
Start med at pille løgene og skær dem i skiver
Kom lidt smør/olie på en pande, sæt den over god varme
Kom løgene på og brun dem
Kog æggene hårdkogt, 6 min og hak dem fint
Skær rødbederne i fine tern
Tag sildene og skyld dem, dup dem tørre med køkkenrulle
Klip rygfinnen af og giv dem et lille drys salt
Sennepssovs.:
Har du 2 dl fiskebouillon (evt en terning) kom det i en gryde
Tilsæt 2 dl mælk
Kog op og jævn med mel eller maizena
Smag til med salt, peber og grov sennep
Eller lav en bechamel sovs
Smør, mel og mælk kommes i en gryde og varmes op
pisk godt, så du undgår klumper
Smag til med salt, peber og grov sennep
Tag løgene af panden og sæt igen panden over god varme
Kom 2 spsk smør/olie på panden
Bland 4 spsk rugmel med 2 tsk salt og 1 tsk peber
Skyld sildene af for salt i koldt vand og dup dem tørre
Vend sildene i rugmelet
Når fedtstoffet er bruset af på panden skrues ned til moderat varme
Sildene lægges på panden og steger gyldenbrune i
ca 2 – 3 min på hver side
Lægges på et fad og garneres med de brunede løg på toppen
Anret med kogte kartofler, hakket æg, rødbeder i tern og sennepssovs
Det er tid til servering
Dagens tallerken, Stegte sild med bløde løg, hakket æg, rødbeder i
tern og sennepssovs, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Charlotte G
Det er lige den opskrift jeg har brug for!
Mange tak
John Frøslev
Hej Charlotte,
Det glæder mig meget, at du kunne bruge opskriften med stegte sild, Velbekomme
Mange hilsner
John