
Gammeldags sødsuppe er for mig en nostalgisk ret, i 1956
gik jeg i 5-6 klasse, hvor man havde fundet på at dele piger
og drenge hver for sig i klasserne, pigerne skulle have sløjd
og drengene skulle have husgerning. Der lærte jeg at lave
sødsuppe, og som jeg selvfølgelig også lavede når jeg kom
hjem. Det blev så min opgave, at når familien skulle have
sødsuppe så skulle det være den jeg lavede – og nu laver
jeg den igen.
køkkenet kalder.

Ingredienser: (4 pers.)
1 liter frugtsaft evt. fortyndet
150g svesker uden sten
2- 3 stk. æbler
1 stk. kanelstang
1 – 2 spsk. Sukker
2 spsk. Kartoffelmel eller 100g sagogryn
½ dl. Koldt vand
Tilbehør:
Tvebakker eller kammerjunker
kold mælk eller flødeskum
Start med at skylle sveskerne, skræl æbler, fjern kærnehus og
skær dem i både eller tern.

kom frugtsaft, svesker, æbler og kanelstang i en gryde.

bring det langsomt i kog og lad det småkoge i ca. 10- 15 min.
til frugten er mør. Smag til, tilsæt sukker efter smag. Husk, at
sødsuppen gerne må være mildt sød og let syrlig.
bruger du sagogryn skal de i fra starten, men eller jævner du
med kartoffelmel, rør kartoffelmel ud i koldt vand, træk gryden
fra varmen, og rør jævningen i lidt ad gangen, til suppen har
den ønskede konsistens.

Suppen må ikke koge, efter kartoffelmelet er tilsat.
fjern kanelstangen og server sødsuppen lun eller kold.
det er tid til servering.

Dagens tallerken, Sødsuppe gammeldags med svesker og æbler
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John

Skriv et svar