I dag havde fiskehandleren pighvar i disken, ikke de største af slagsen,
men så måtte man jo lige have to stykker.
Pighvar er en fladfisk med pigge på ryggen. De største pighvarrer bliver
90 – 100 cm.
Pighvarren lever på sandet bund, langs kysterne i hele Europa, men kan
findes på dybder ned til 80 meter
Pighvarren er en aktiv rovfisk, der som fuldvoksen, hovedsageligt lever
af andre fisk
Vi skal til den.
Ingredienser.:(2 pers)
2 stk. Pighvar a’ ca. 400 g
100 g smør, blødt
1½ spsk. sherry
1½ tsk. Citronsaft
½ dl. Noilly Prat eller hvidvin
1½ tsk. Salt
3 spsk. fint hakket skalotteløg
3 spsk. persille, finthakket
2 stk. tomater
400 g kartofler, nye små
Start med at røre smørret blødt
Hak skalotteløg og persille
Tilsæt sherry og citronsaft til smørret og rør det godt
Tilsæt salt, løg og persille og rør det godt sammen
Sæt kartoflerne over varmen og kog dem møre ca. 15 – 20 min.
Pighvarren skrabes på den hvide side, gnides med salt på den mørke side
Saltes nu i 20 – 30 minutter
Gællerne trækkes ud, finnerne klippes af
Fisken skylles i koldt vand og duppes tør
På den mørke side lægges et snit langs rygraden
Kniven føres ind under fileten til begge sider, så der fremkommer 2
lommer smørblandingen presses ind i lommerne på fisken
Lidt af smørblandingen lægges på midten af et stykke alufolie
Alufoliet skal være noget større end fisken
Fisken anbringes herpå, lidt af smørblandingen smøres ovenpå fisken
Fordel 3 stk. citronskiver på fisken og et lille drys salt
Folien bøjes op om fisken, så den delvis dækker oversiden
Må ikke dækkes helt
Foldes omhyggeligt sammen i hjørnerne, så der ikke siver væske ud
Tilsæt ¼ dl. Noilly prat eller hvidvin til alupakken
Anbring fiskepakkerne på bradepanden
Tilberedes i en varm ovn 225 gr. Ca. 25 min
Folien bøjes til side, og skindet trækkes af oversiden.
Pyntes med 3 skiver tomater
Serveres i folien, sammen med små kartofler.
Tid til servering
Dagens tallerken, Smørstegt Pighvar med små kartofler,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar