Valle er et spildprodukt som man får ved fremstilling af friskost eller
når man fremstiller A38 eller yoghurt. Valle kan erstattes med en
spiseskefuld klar eddike eller æblecidereddike til en kop minimælk.
Lad blandingen stå ved stuetemperatur i 5-10 minutter (det skal se koaguleret ud).
Rør i det og tilføj det til røre skålen. Det er fyldt med proteiner og kulhydrater og
her får man et brød med minimalt fedt og så smager det helt vildt godt.
Køkkenet kalder
Ingredienser: (1 stk. Rugbrød)
1 dl. valle, kan erstattes med vand
2½ dl. vand (evt. inkl. En hvidtøl)
10g gær
½ spsk. maltsirup
Ingredienser som sættes i blød dagen i forvejen:
125g knækkede hvedekerner
10g knækkede rugkerner
15g hvedesur
blandes i en skål:
7g. fint salt
7 g maltmel
10g bageemzymer
100g rugmel
150g hvedemel
50g solsikkekerner/græskarkerner
Dagen før, i en lille skål, sættes rugkerner, hvedekerner
og hvedesur i blød med 1½ dl. vand
Tag røre skålen til røremaskinen eller en anden skål som du kan blande dejen i
smuler gæren i skålen
Varm valle, maltsirup og resterende vand eller hvidtøl op til 37gr.
kom det i røre skålen med gæren.
rør i væsken til gæren er opløst.
Bland alle ingredienserne, salt, maltmel, bageemzymer, rugmel
hvedemel, og solsikkekerner sammen
Bland melblandingen godt
tilsæt melblandingen til røre skålen, tilsæt de i blød satte rugkerner, hvedekerner
maltsirup og hvedesur til røre skålen og rør dejen i ca. 10 min. på lav hastighed.
dejen skal være som en god mørtel, ikke for lind og ikke for tyk.
Kom dejen i en rugbrødsform ca. 1,8 liter
Sættes til hævning i ca. 60 – 75 min. eller til dejen næsten når overkanten
Jeg bruger den traditionelle ovn og sætter formen med dejen i, på
midterste rille dækker dejen til med et viskestykke og tænder lyset i ovnen
så får man en temperatur på ca. 28 – 30 gr. idel til hævning af deje.
Varm airfryeren op til 200gr i 3 min.
sæt brødet i AF og skrue ned til 165gr og bager nu i 20 min.
vend formen med brødet i på hovedet og bag yderlige i 25 – 30 min.
Tages ud af formen og pakkes i film, ønsker man en sprød skorpe
skal brødet ikke pakkes i film, men køle af på en bagerist.
Er nemmest at skære i skiver efter et par dages hvile
skær hele brødet i skiver og pak det antal skiver du burger i løbet af en uge
ind i film og i en plastpose, læg det i fryseren, og det er ligesom nyt når du tager
det op igen.
klar til servering.
Dagens rugbrød, Hjemmebagt rugbrød med solsikkekerner i Princessen Airfryer
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Nu tales der så meget om prisen på el i traditionel ovn og Airfryer.
Jeg har målt forbruget på el i airfryeren på den opskrift og der er
brugt 1,19 kwh til dette brød, forbruget kommer ved 3 min. på
200gr og 20 min. på 165gr. samt 25-30 min. på 165 gr.
og alt efter prisen på el denne dag hvor brødet bages, er det kun
at gange kwh med prisen f. eks 3,50kr. pr. kwh = 3,50kr. gange 1,19 kwh = 4,17 kr.
Den traditionelle ovn, er det afgørende hvor mange watt ovnen er på i
forhold til AF. f. eks er min Airfryer på 1800 watt og min traditionelle oven
er på 2800 watt til det samme brød er der brugt 1,399 kwh og regner vi
med prisen på 3,50kr. pr. kwh 3,50kr. gange 1,399 kwh = 4,90 kr. så
besparelsen er ikke så stor.
og yderlige kan der bages flere brød samtidigt, jeg kan f.eks. have 3 store
brød i ovnen og det giver 1,63kr. pr. brød
Gitte Hansen
Hej. Et rigtigt lækkert rugbrød. Når jeg gene vil have dobbelt så stort et brød, er det så bare at fordoble samtlige ingredienser.
På forhånd tak.
John Frøslev
Hej Gitte,
Du må undskylde det sene svar, men jeg var ikke lige ops. på spørgsmålet, men du dobler bare op på opskriften
når du vil lavet et stort brød, jeg selv bager 2 stk. store brød ad gangen i alm. ovn så halver man el prisen
mange hilsner
John
Vinni
Nu er der mange ting i den opskrift som jeg ikke ved hvor jeg skal finde. Det lyder superlækkert men hvor køber du ingerienserne henne ? Mvh Vinni Sørensen
John Frøslev
Hej Vinni,
Du må undskylde det sene svar på dit spørgsmål, der er lidt problemer med at jeg ikke får besked når der er et spørgsmål, men du kan købe
ingredienserne hos “kagetid” – “Kagegrisen” – “Bagetid” – ” Bagebixen” og mange af dem i det alm. supermarked.
mange hilsner
John