• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold

  • Forside
  • Madplan
  • Opskrifter
    • Forret
    • Hovedret
      • Okse
      • Gris
      • Fjerkræ
      • Fisk
      • Suppe
      • Grød
    • Dessert
    • Gæstemiddag
    • Grill retter
  • Brød og kager
    • Bagværk
    • Pizza
    • Syltning
    • Tilbehør
    • Diverse
  • Diabetes 2
    • Min type 2
    • Morgen
    • Frokost
    • Aften
    • Mellemmåltid
  • Om mig

Ribbensteg med rødkål, hvide pillekartofler og brun sovs

22. december 2015 by John Frøslev 1 kommentar

Birkeknuden knitrer lystigt i pejsen, juletræet er pyntet og glitrer,
rundt om bordet sidder hele familien med knurrende maver og
venter i spænding. I køkkenet rumsterer det, og lige om lidt bærer
du stolt årets sidste ribbensteg ind.  

Hvis juleeventyret skal have en lykkelig slutning, bør du lytte
til sværen, bank på den, lyder den hul og sprød vil den få tænderne
til at løbe i vand, og julestemningen er reddet. Kan med velbehag
spises hele året rundt.  
Køkkenet kalder

Ingredienser.( 4 – 6 pers)
1,2 kg Ribbensteg
1 spsk. salt
Peber
6 dl. Vand
4 stk. laurbærblade
5 – 6 stk. nelliker
2 spsk. Andefedt
5 dl. Mælk
3 spsk. Mel
2 dl. Vand
Lidt kulør
Evt. ribsgele

Start med at gå stegen igennem  
Kontroller om sværen er ridset i bund, gå den igennem med en kniv

Men pas på, skær ikke ned i kødet, kun ned til kødet  
Læg stegen i en bradepande/ildfast fad  
Tænd ovnen på 250 gr. Alm. Ovn  
(Et lille tip.: smør bradepanden/ildfast fad med lidt olie i bunden,
drys lidt salt i bunden og læg stegen på saltet, det bevirker at stegen
ikke brænder fast i bunden.)  

Når ovnen er på temperaturen sættes bradepanden med stegen ind  
Brun stegen i ca. 20 – 25 min. Skrue ned for ovnen til 190 gr.  
Tag stegen ud og krydr godt med salt imellem sværen  
Skær løget i både, blegselleri i grove stykke

Del 4 laurbærblade på midten og stik dem ned mellem sværen

Placer nellikerne sporadisk mellem sværen

Pensel sværen med andefedt  
Sæt stegen tilbage i ovnen  
Tilsæt 5 dl. Vand i bradepanden  
Steg nu stegen i 1½ – 2 timer  
Dryp stegen nogle gange, med væden fra bradepanden

Fyld efter med vand, hvis der fordamper meget væde.

Pak stegen ind i stanniolen, men kun op til hvor sværen begynder  
(kan holdes varm i op til en time, på denne måde)

Lad stegen hvile i 15 – 20 min  
Skæres ud i pæne skiver

Klar til servering.  
Hæld skyen fra bradepanden op i en gryde  
Tilsæt ca. ½ l. mælk  
Lad det koge sammen under omrøring  
Lav en meljævning af 2 dl. Vand og 3 spsk. Mel  

Rystes eller røres god sammen, uden klumper  
Jævn sovsen med meljævningen  
Tilsæt kulør og smag til med salt og peber evt. ribsgele  
Hjemmelavet rødkål
(kan laves i god tid)   Opskrifter er her  
Varm rødkålen op og smag til   anrettes med hvide pillekartofler, rødkål og brun sovs  
det er tid til servering  

Dagens tallerken, Ribbensteg med hvide pillekartofler, rødkål og
brun sovs, velbekomme
Mange glade madhilsner
John

Print opskrift

Skrevet i: Gris Tags: Ribbensteg med rødkål hvide pillekartofler og brun sovs

Previous Post: « Culottesteg med pomfritter, bearnaisesauce og tomatsalat
Next Post: Julesild »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 on the Foodie Pro Theme