Lange er en stor art af torskekvabbefamilien. Det er en saltvandsfisk,
der lever i Atlanterhavet omkring Island, Færøerne og de Britiske Øer,
foruden i det vestlige af Middelhav.
Som navnet antyder er det en lang, slank fisk, som kan blive op til
to meter lang. De lever på ret dybt vand fra 100 meter og dybere.
Langens kød er fast, hvidt og magert.
Det minder om torskens, og kan sagtens erstatte både torsk og andre
torskefisk. Anvendes kogt, dampet, stegt, grillet, røget, tørret og saltet.
Køkkenet kalder
Ingredienser:(4 pers)
6-700 g langefilet
1 stk. citron, usprøjtet
1 bundt forårsløg
1 bundt asparges, grønne
2 stk. gulerødder
8 stk. cherrytomater
1 dl. Hvidvin
½ spsk. Smør
2 dl. Hønsefond (vand og bouillonterning)
Lidt olivenolie
½ – 1 spsk. Rosmarin, frisk
Salt og peber
600 g små kartofler
Start med at krydr fisken med salt i ca. 20 – 30 min, stilles koldt
Del fisken i 4 portioner og placer dem i et smurt ovnfast fad
Lav tynde strimler med Julienna jernet af skallen på ½ citron
Pluk friske rosmarinblade ca. 8 stk. per. Portion
Bland det hele med lidt olivenolie, og fordel det oven
på portionsstykkerne
Krydr med lidt salt og peber
Bag fisken i en 190 gr. varm ovn i ca. 10 – 12 min.
Tag fisken ud af ovnen, dæk den og lad den trække i 2 – 3 min.
Grøntsagssauté: Rens grøntsagerne og skær dem i stave
Gulerødder i meget tynde stave
Del cherrytomaterne i halve/kvarte
Sauter det hele på en pande i lidt olie
Start med gulerødderne, tilsæt derefter forårsløg
Tilsæt asparges og tomater
Krydr med alt og peber, evt. lidt citronsaft
Hønseglace:
Kom hønsefond i en gryde og lad den reducere til det halve
Tilsæt hvidvin og lad det igen reducere til det halve
Smag til med smør samt salt og peber
Lad det koge ind til det får en sirupsagtig konsistens
Serveres med små kogte kartofler
Det er tid til servering
Dagens tallerken, Ovnbagt Lange filet royal med rosmarin og
citron på en bund af grøntsagssauté, Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar