Hvem er jeg
Mit navn er John Frøslev og som sagt er jeg vild med at lave mad.Jeg bevæger mig mest i det gamle danske køkken, med et twist til
nutiden, det franske, italienske og asiatiske køkken.
Jeg lovede at fortælle lidt om, hvorfor jeg ikke fik
uddannelsen som kok. Så skal vi langt tilbage i tiden, hvor jeg begyndte at gå
i skole. Dengang begyndte skoleåret 1 april og sluttede 31 marts, men det blev
ændret inden jeg var færdig med de 7 års skolegang som var obligatorisk på
dette tidspunkt. I denne periode hvor jeg gik i skole, ændrede man skoleåret
til at slutte til sommerferien og det nye skoleår startede efter sommerferien.
uddannelsen som kok. Så skal vi langt tilbage i tiden, hvor jeg begyndte at gå
i skole. Dengang begyndte skoleåret 1 april og sluttede 31 marts, men det blev
ændret inden jeg var færdig med de 7 års skolegang som var obligatorisk på
dette tidspunkt. I denne periode hvor jeg gik i skole, ændrede man skoleåret
til at slutte til sommerferien og det nye skoleår startede efter sommerferien.
Den 31 marts 1959, stillede min far i klasseværelset og
sagde til mig, at nu kunne jeg godt pakke mine bøger sammen og aflevere til
klasselæren, nu havde jeg gået 7 år i skole og så kunne det være nok med det.
Det blev jeg meget ked af, for jeg ville godt have fortsat og fået en mellemskole
eksamen, men man protesterede jo ikke, man gjorde hvad der blev sagt dengang.
Så nu skulle jeg ud og finde et arbejde, på dette tidspunkt var førsteprioritet
en læreplads som radioteknikker. Det kunne jeg godt glemme alt om, da jeg ikke
havde en mellemskole eller en realeksamen, så det var udelukket. Så skulle jeg
være kok, jeg skulle bare finde en læreplads. Jeg løb rund fra Herodes til
Pilatus for
at finde en læreplads, men det var umuligt, fordi jeg var gået ud af skolen på
dette tidspunkt, her om foråret og de lærlinge man havde, først blev udlært om
efteråret, så der var ingen der vil tage en lærling på dette tidspunkt.
sagde til mig, at nu kunne jeg godt pakke mine bøger sammen og aflevere til
klasselæren, nu havde jeg gået 7 år i skole og så kunne det være nok med det.
Det blev jeg meget ked af, for jeg ville godt have fortsat og fået en mellemskole
eksamen, men man protesterede jo ikke, man gjorde hvad der blev sagt dengang.
Så nu skulle jeg ud og finde et arbejde, på dette tidspunkt var førsteprioritet
en læreplads som radioteknikker. Det kunne jeg godt glemme alt om, da jeg ikke
havde en mellemskole eller en realeksamen, så det var udelukket. Så skulle jeg
være kok, jeg skulle bare finde en læreplads. Jeg løb rund fra Herodes til
Pilatus for
at finde en læreplads, men det var umuligt, fordi jeg var gået ud af skolen på
dette tidspunkt, her om foråret og de lærlinge man havde, først blev udlært om
efteråret, så der var ingen der vil tage en lærling på dette tidspunkt.
Så fik jeg besked på, at der var en tømrermester her i
byen som søgte en arbejdsdreng, så det kunne jeg jo ta’. Jeg fik arbejdet som
arbejdsdreng og tænkte på, at nu kunne jeg få tiden til at gå til efteråret,
hvor køkkenerne igen tog lærlinge ind.
Men tømrermesteren havde fået en forespørgelse fra en
kolleger, om han ikke havde en arbejdsdreng som vil i lære som bygningssnedker.
Jeg blev spurgt om jeg havde lyst til det, så skulle jeg starte forskole på
teknologisk institut om 4 dage. Det sagde jeg ja til og sådan gik det til at
jeg blev snedker i stedet for kok.
kolleger, om han ikke havde en arbejdsdreng som vil i lære som bygningssnedker.
Jeg blev spurgt om jeg havde lyst til det, så skulle jeg starte forskole på
teknologisk institut om 4 dage. Det sagde jeg ja til og sådan gik det til at
jeg blev snedker i stedet for kok.
Jeg har da også været glad for min uddannelse til
snedker, men selv i min læretid tænkte jeg på mad. Da jeg så at vi havde en
bekkasin på værkstedet (stor flad brændeovn, hvor der fyres med spåner og træ)
det var den eneste varmekilde på værkstedet og der stod altid en gryde med
vand, til opvarmning af vores lim. Så en dag hvor vi havde fået at vide, at
mester ikke kom på værkstedet den dag, gik jeg i gang med at rengøre gryden som
vi brugte til vandbad hvor limen blev varmet. Op til købmanden efter en pakke
smør, hos slagteren efter en kylling og hos grønthandleren efter en dusk
persille. Da jeg begyndte at brune kyllingen i gryden på limovnen (bekkasinen)
var der flere at svendene der rystede på hovedet. Der bredte sig en liflig duft
af grydestegt kylling på værkstedet. Efterhånden som svendenes tænder begyndte
at løbe i vand, rystede de ikke så meget på hovedet mere, men spiste med
velbehag grydestegt kylling til frokost. Det var straks værer med forklaringen
til kunder som kom ind på værkstedet og troede at de skulle møde en duft af træ
og savsmuld og de så blev mødt med duften af grydestegt kylling.
snedker, men selv i min læretid tænkte jeg på mad. Da jeg så at vi havde en
bekkasin på værkstedet (stor flad brændeovn, hvor der fyres med spåner og træ)
det var den eneste varmekilde på værkstedet og der stod altid en gryde med
vand, til opvarmning af vores lim. Så en dag hvor vi havde fået at vide, at
mester ikke kom på værkstedet den dag, gik jeg i gang med at rengøre gryden som
vi brugte til vandbad hvor limen blev varmet. Op til købmanden efter en pakke
smør, hos slagteren efter en kylling og hos grønthandleren efter en dusk
persille. Da jeg begyndte at brune kyllingen i gryden på limovnen (bekkasinen)
var der flere at svendene der rystede på hovedet. Der bredte sig en liflig duft
af grydestegt kylling på værkstedet. Efterhånden som svendenes tænder begyndte
at løbe i vand, rystede de ikke så meget på hovedet mere, men spiste med
velbehag grydestegt kylling til frokost. Det var straks værer med forklaringen
til kunder som kom ind på værkstedet og troede at de skulle møde en duft af træ
og savsmuld og de så blev mødt med duften af grydestegt kylling.
Kreativiteten fejlede ikke noget, som da jeg fandt på, at
vi skulle ha’ varme røde pølser med brød, sennep og ketchup. Der blev sendt bud
efter en pose pølser og brød, imens tog jeg et stykke tyndt krydsfiner, bankede
nogle tynde søm igennem, så de stak ca. 2 -3 cm ud på den anden side, to rækker
med en afstand som længden på en pølse. Monterede en ledning på til de to
rækker af søm til stikkontakten. Så nu var apparatet klar, tryk pølserne ned over
sømmet i hver ende og der er lige plads til 5-6 pølser. Stikket blev sat i
stikkontakten og tænd for kontakten. 10 – 12 sekunder efter var der varme
pølser og brødet havde ligget på bekkasinen og ristet lidt. Det smager altså
bare godt, men det kan ikke anbefales, det er en lidt halvfarlig proces, der er
jo 220 volt på sømmene og mester skulle jo ikke vide noget.
vi skulle ha’ varme røde pølser med brød, sennep og ketchup. Der blev sendt bud
efter en pose pølser og brød, imens tog jeg et stykke tyndt krydsfiner, bankede
nogle tynde søm igennem, så de stak ca. 2 -3 cm ud på den anden side, to rækker
med en afstand som længden på en pølse. Monterede en ledning på til de to
rækker af søm til stikkontakten. Så nu var apparatet klar, tryk pølserne ned over
sømmet i hver ende og der er lige plads til 5-6 pølser. Stikket blev sat i
stikkontakten og tænd for kontakten. 10 – 12 sekunder efter var der varme
pølser og brødet havde ligget på bekkasinen og ristet lidt. Det smager altså
bare godt, men det kan ikke anbefales, det er en lidt halvfarlig proces, der er
jo 220 volt på sømmene og mester skulle jo ikke vide noget.
Hvad kan være bedre end at være kødsnedker i fritiden, og
nu hvor jeg har sluppet arbejdsmarked og har hele dagen til at kokkerer i, så
der det jo bare lykken, velkommen til.
nu hvor jeg har sluppet arbejdsmarked og har hele dagen til at kokkerer i, så
der det jo bare lykken, velkommen til.
Mange varme madhilsner
John Frøslev
PS. Jeg skal måske lige fortælle, at jeg er 74 år
Skriv et svar