Cuvettestegen afskæres i den naturlige hinde mellem
tyksteg og cuvette. Kødstykket er den øverste og bagerste del af
låret på en okse.
Kødet er meget fint og magert, men bliver hurtigt tørt,
hvis det steges forkert, så endeligt ikke for meget, hellere
lidt i underkanten for at beholde saftigheden i kødet.
Køkkenet kalder.
Ingredienser:(6 pers.)
1200 g Oksecuvette
Salt og peber
500 g kartofler, skrabet eller skrællet
1 stk. løg, stort
3 dl. Piskefløde
Hvidløgssalt og peber
Gå stegen igennem og fjern store klumper af fedt og sener
Rids oversiden i harlekinmønster og gnid den med salt og peber
Brun stegen af på en glohed pande, på begge sider
Læg stegen i et ildfast fad/bradepande. Forvarm ovnen til 150 gr
Sæt stegen i ovnen i ca. 50 min hvis man ønsker den rød.
(stegen på billederne har fået 50min) Ønskes den ikke så rød,
forlæng stegetiden med 10 min.
Tag stegen ud af ovnen og lade hvile i 15 – 20 min uden
at være tildækket
Skær stegen ud i tynde skiver
Den skal skæres på tværs af kødfibrene
Skrab eller skræl kartoflerne
I en lille gryde sættes fløden over varmen og koger
Hak løget i store tern, og tilsæt dem til fløden
Lad fløden koge til den tykner lidt
Kartoflerne skæres i skiver ca. 3mm tykke
Lægges i en skål med koldt vand i ca. 15 min
Det trækker stivelsen ud af kartoflerne
Hæld vandet fra og kog kartoflerne i den reduceret fløde
Koges i 10 min. Kartoflerne tages op med en hulske og
lægges i et ildfast fad
Fløden krydres med salt og peber, hældes over og fadet sættes
i ovnen ved 200 gr. Ca. 20 – 25 min til det har en gylden overflade.
Er der ventetid, tilberedes salaten
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Oksecuvette steg med flødekartofler og grøn salat,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Anonym
Lige et fif. Oksecuvette skal skæres fra spidsen af og bare derud af. det er en culottesteg der skal skæres som du skriver.
admin
Tusinde tak for rettelsen, selvfølgelig skæres cuvetten fra spidsen af, modsat culotten
mange hilsner
John