I dag beskæftiger vi os med svinemørbraden, som går for at være det
fineste stykke kød på grisen. En mørbrad er en muskel på indersiden af
rygsøjlen, meget fin i kødstrukturen og kræver ikke ret meget varme,
så kan den blive tør, hvis den får for meget varme.
Vi tænder op i grillen, sætter en til at holde øje med grillen,
og går i køkkenet.
Ingredienser.:(2 pers)
1 stk. svinemørbrad
1 pk. Bacon, sliced
3 – 4 spsk. BBQsauce
Peber
Lidt icebergsalat
1 stk. gulerod, revet
40 g ærter
40 g majs
Start med at pudse mørbraden af, fri for hinder og sener
Skær mørbraden over på midten og flæk begge stykker på langs
Bank stykkerne lidt flade med løs hånd
Vikkel bacon skiver rund om mørbradschnitzelen
Læg dem i et fad og smør BBQ sauce over
Lad dem trække i ca. ½ time, vend et par gange undervejs
Læg dem på den varme grill, direkte varme i 2 – 3 min på hver side
Træk dem til indirekte varme i ca. 10 – 12 min
Tages af grillen og trækker i 4 – 5 min
Skær salaten i strimler og riv guleroden på rivejernet ( ikke din svigermor)
Bland salaten, gulerod, ærter og majs
Drys med lidt salt
Lav evt. en olie/eddike dressing og hæld over salaten
Varm flutet på grillen
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Mørbradschnitzel med BBQsauce, salat og flüte,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar