Forloren hare er en gammel kending fra det danske landkøkken.
I udlandet og nogle steder herhjemme kaldes det farsbrød. Forloren
hare, fars baseret på hakket svine- og oksekød, formet som et brød,
omvundet med spæk og stegt i ovn.
Spækket skal understrege vildtsmagen, ligesom ribsgeléen, der er obligatorisk i saucen.
I dag laver vi den med 50 % svinekød og 50 % oksekød, men kan
også laves med rent oksekød eller svinekød og kalv/flæskefars,
der er mange muligheder.
Vi går i gang
Ingredienser.:(4 pers)
250 g oksekød, hakket 12%
250 g flæskefars
2 tsk. Salt
¼ tsk. Peber
1 stk. æg
2½ dl. Bouillon, okse
2½ dl. Fløde
1 pk. Bacon
60 g Rasp
kulør
Ribsgele
300 g kartofler
1 stk. hovedsalat
2 dl. Fløde
saften af en citron
2 spsk. sukker Salt
og peber
Start med at blande bouillon og fløde samme i et litermål
Ælt kødet med krydderier, æg, rasp og 2 dl. af bouillon blandingen
Form farsen som et aflangt brød
Smør lidt fedtstof i bunden af fadet/bradepanden
Læg farsen i et ildfast fad eller en lille bradepande
Dæk farsen med bacon skiver, tværs over haren eller på langs,
hvis bacon skiverne kan nå
Sæt fadet/bradepanden i en forvarmet ovn ca. 225 gr.
Midt i ovnen i ca. 15 min.
Tilsæt den resterende del af bouillon blandingen til fadet/bradepanden
Dæmp varmen til 170 gr, lad haren stege videre i ca. 45 min.
Dryp af og til med væsken under stegningen
sæt gryden med kartofler over at koge
Kog kartoflerne møre, ca. 15 – 20 min.
Når haren er stegt færdig, tages den op fra fadet/bradepanden
Stegeskyen hældes i en lille gryde, jævnes med lidt mel/maizena
Smages til med salt, peber og ribsgele
Tilsæt evt. lidt kulør
Serveres med kogte kartofler og mormor salat
Overskydende hare er glimrende, skåret i tynde skiver, som pålæg
i madpakken.
Mormor salat:
Skyl salathovedet god i koldt vand
Riv eller skær salathoved i strimler
Bland fløden med citronsaft og sukker
Pisk det godt sammen, til det tykner
Smag til med salt og peber
Dressingen må først komme på salaten lige før det skal serveres
Så er det tid til servering
Dagens tallerken, Morfars Forloren hare med mormor salat og kartofler,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar