
I dag skal vi udfordres lidt, taler man med ældre mennesker er der
maget få, som vil sætte tænderne i et stykke lammekød.
Noget som stammer tilbage fra tiden hvor de tjente på gårdene og
blev stopfodret med fårekød som smagte af uld, så havde de fået nok.
Det er både synd og skam, for et stykke lammekrone, som vi skal lave
i dag, smager jo helt vidunderligt, og der er altså ikke meget uldsmag
ved det.
Arabiske stater, New Zealand, Australien, Grækenland, Uruguay, Irland
og Storbritannien er de største forbruger af fåre og lammekød fra
3 – 18 kg pr. person pr. år.
Vi har nok langt igen før vi når disse tal.
Vi går i køkkenet eller til grillen.

Ingredienser: (2 pers.)
1 stk. lammekrone ca. 350g
2 fed hvidløg
2 spsk. honning
2 – 3 kviste timian
Olivenolie/smør til bruning
Jordskokkecreme:
250g jordskokker
2 dl. piskefløde
½ tsk. muskatnød
½ stk. peberfrugt, rød
2 stk. pak choy
salt og peber
Start med at pudse lammekronen af for fedt og sener
Brun lammekronen på en god varm pande i lidt smør/olie

Krydr med salt og peber
Bland finthakket hvidløg, honning, timian, salt og peber
blandingen smøres på lammekronen, over det hele, når den er brunet
Lægges i en lille bradepande eller ildfast fad
fedtstof fra panden hældes i bradepanden/ildfast fad
Sættes i ovnen ved 200gr alm. ovn i 30 – 35 min.

Tages ud af ovnen og pakkes ind i stanniol i mindst 15 min.
Jordskokkecreme:
Jordskokkerne skrælles og skæres i tynde skiver ca. 3 mm.

Lægges i en gryde
Tilsæt piskefløde til jordskokkerne og bring i kog
tilsæt revet muskatnød
koger nu i 10 min.
skær pak choy ud i grove stykker
Skær den røde peber ud i grove stykker

Tilsæt det til gryden med jordskokkerne som har kogt i 10 min.
Koger nu yderlige 5- 10 min. til fløden tykner

Smag til med salt og peber
Det er tid til servering

Dagens tallerken, Lammekrone med Jordskokkecreme og pak choy,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar