I denne tid hvor mange bliver lidt fedtforskrækket, skal man ikke
tænke så meget over ingredienserne i denne opskrift, men
usædvanligt godt smager det.
En mager kylling som bliver piftet op med masser af piskefløde,
fremkalder den gode smag.
Vi skal til den.
Ingredienser.:(2 pers)
300 g kyllingefilet uden skind
60 – 70 g bacon, sliced
Et halvt æble
1 fed hvidløg
Lidt timian, tørret
Salt og peber
Sauce.:
15 – 20 g smør
1 spsk. Hvedemel
2½ dl. Piskefløde
1 spsk. Dijonsennep
1 bdt. Persille, frisk og fint hakket
Salt og peber
300 g spidskål
Start med kyllingebrysterne, rens dem for urenheder
Giv dem 2 snit på tværs af brystet, så der fremkommer 2 lommer
Kom æblebåde i lommerne på kyllingebrystet
Pak hvert kyllingebryst ind i bacon
Krydr med peber og timian evt. salt alt efter hvor salt baconet er
Skær hvidløget i tynde skiver
Læg kyllingebrysterne i et ildfast fad
Fordel hvidløgsskiverne over kyllingebrysterne
Sæt fadet i en forvarmet oven 200 gr. Alm. Ovn i 20 – 30 min.
Spidskålen halveres på langs, skær stokken fra
Blancheres i kogende vand tilsat lidt salt i 4 – 5 min
Lægges derefter i koldt vand
Lægges i et dørslag og drypper af
Smelt lidt smør i gryden og vend kålen i smørret
Sauce.:
Smørret smeltes i en gryde
Mel tilsættes og piskes godt sammen
Væden fra kyllingen og fløde tilsættes
Lidt efter lidt under piskning
Smages til med dijonsennep, salt og peber
Tilsæt lidt hakket persille til sidst.
Kylllingebrysterne anrettes på letkogte spidskål
Og saucen hældes ved
Serveres med små pillekartofler
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Kyllingebryst med bacon og æbler,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar