Kreolerstegen har et spændende fyld og saucen kan man gøre så
mild eller, så krads man vil.
Kreolerstegen er velegnet som gæstemad – så serverer man kokosmel,
rosiner, ristede løg og ristede mandler eller jordnødder til, i små skåle
(6 – 8 pers. Tilberedningstid ca. 2 timer)
Køkkenet kalder
Ingredienser:
1 kg. Svinekam uden ben og svær
2 spsk. flydende fedtstof
3 – 4 dl. Bouillon, evt en terning
Evt. lidt maizenamel
Fyld:
250g flæskekød, hakket
Salt og peber
2 stk. æg
2 stk. løg
2 spsk. Karry
1 – 2 stk. bananer
Tilbehør:
Fuldkornsris
Start med at skære svær og fedt fra kammen
læg et dybt længdesnit i kammen, men ikke helt igennem
Bred siderne ud og bank dem let mellem et stykke plast fx en
plastpose, med
Kagerullen eller kødhammeren.
Rør en fars af flæskekød, krydderier, æg og det ene finthakkede løg
Tilsæt 1 spsk. Karry, eller efter smag.
Sæt farsen på køl i ca. ½ time
Bred farsen ud i et jævnt lag på kødet
Det er ikke nødvendigt at, det går helt ud til kanten
Pil bananerne og læg dem i forlængelse af hinanden midt på farsen
Skær overflødige ender af.
Rul stegen forsigtigt sammen og bind omkring den med bomuldsgarn
Bliver der fars i overskud, så læg en kam oven på samlingen af stegen.
Brun stegen i 1½ spsk. flydende fedtstof, hvori der er svitset 1 spsk. Karry
Brun de pillede kvarte løg i gryden, tilsæt resten af fedtstoffet
Spæd med halvdelen af den kogende bouillon
Læg låg på gryden og lad kødet stege ved svag varme i ca. 1 time
Kog fuldkornsrisene efter anvisning på posen
Tag stegen op og lad den hvile i et kvarter
Si skyen og bring den i kog sammen med resten af bouillonen
Lad det koge lidt ind
Jævn evt. saucen med lidt maizena
Smag til med salt, peber og karry, skal smage godt af karry
Skær stegen ud i tykke skiver og server med løse fuldkornsris
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Kreolersteg med løse fuldkornsris
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar