Tilbage i tiden, når man havde indtaget et dejligt måltid var det skik og
brug, at afslutte måltidet med en kop kaffe og måske en cognac, i dag
slutter vi med en kaffemousse som afslutning på en festlig middag.
Køkkenet kalder
Ingredienser: (8 pers.)
3 blade husblas
4 tsk. Instant kaffe
¾ dl. Kogende vand
50g rørsukker
2 stk. æggehvider
2 dl. Piskefløde, evt. ½ dl. Til pynt
Kaffesirup:
50g rørsukker
½ dl. Vand
1 tsk. kaffe, malet
Start med at udbløde husblassen i en skål med koldt vand ca.10min.
Opløs 4 tsk. Instant kaffe i ¾ dl. Kogende vand i en skål
Knug vandet af den udblødte husblas, og lad den smelte i den varme kaffe
Tilsæt sukker og rør til sukkeret er opløst
Lad nu skålen stå og trække i ca. 10 min. den må ikke endnu stivne
Pisk æggehviderne stive
Pisk fløden til skum i en anden skål
Vend forsigtigt æggehvider, flødeskum og kaffe i på en gang.
Rør ikke for meget, så slås luften ud af moussen
Fordel moussen i 6 – 8 glas, dæk dem med husholdingsfilm
Stil glassene på køl i mindst en time gerne til dagen efter
Kaffesirup:
Kog vand og sukker sammen i en gryde ca. 3 min.
Træk gryden fra varmen og tilsæt 1 tsk. kaffe, malet
Lad blandingen trække i 5 min.
Hæld blandingen gennem et kaffefilter, og afkøl det i køleskabet
Pynt glassene med lidt flødeskum sprøjtet ud af en
sprøjtepose med stjernetyle
Hæld lidt kaffesirup over kaffemoussen lige inden serveringen.
Det er tid til servering.
Dagens dessert, Kaffemousse med kaffesirup og flødeskum
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar