Denne Islagkage er en vider udvikling af den gode gamle citronfromage
Og det er jo ikke så ringe, endda – godt smager den og så Ditte lige været
en tur inde over opskriften.
Køkkenet kalder
Ingredienser: (8 – 10 pers.)
Hasselnøddebund med lakrids:
100g hasselnødder
65 g æggehvider (ca. 2 -3 stk.)
100g rørsukker, lys
2 tsk. lakridsgranulat
Start med at riste hasselnødderne af i ovnen
ved 180 gr. varmluft i ca. 10 min.
Nulr skallerne af nødderne i et viskestykke
og hak nødderne fint
Pisk æggehvider og sukker til en luftig marengs
Vend forsigtigt nødderne og lakrids i marengsen
Hæld nøddemassen op i en springform ca. 20 cm. i diameter
Beklædt med bagepapir i bunden
bag nøddebunden ved 180 gr. varmluft i 15 – 18 min.
Lad bunden køle helt af.
Jordbærkompot og sirup:
1 stk. vaniljestang
100g rørsukker, lyst
350 g jordbær
1 stk. citron, saft og skal, usprøjtet
5 stk. hele peberkorn
Flæk vaniljestangen på den lange led
skrab kornene ud
mas kornene sammen med lidt sukker
kom den tomme vaniljestang, vaniljesukker, fintrevet citronskal
jordbær og peberkorn op i en lille gryde og bring det i kog under låg.
Lad det småsimre i 10 min.
Fisk jordbærrene op og placer dem ovenpå
hasselnøddebunden med lidt afstand til kanten.
Kog vaniljestang, peberkorn og jordbærsaften til en tyk
sirup med middelvarme ca. 10 min.
Lad jordbærsiruppen køle af, sigt herefter saften igennem en sigte
opbevar jordbærsiruppen på køl.
Citron parfait:
1 stk. vaniljestang
85 g rørsukker, lyst
6 stk. æggeblommer
3½ dl. piskefløde
1½ stk. citron, usprøjtet, saft og skal
flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud
mas vaniljekornene samme med lidt af sukkeret
pisk æggeblommer, vaniljesukker og rørsukker
Til en lys og luftig masse
Pisk fløden til flødeskum i en anden skål
vend flødeskummet i æggeblandingen
riv citronskallen fint og vend citronsaft og skal i parfaiten
Hæld citronparfaiten op i formen over nøddebunden,
og stil islagkagen på frost i mindst 3 timer,
eller til dagen efter.
Ekstra tilbehør:
100g friske jordbær
lidt mynteblade og skovsyrer
Befri islagkagen fra formen
Placer de på et fad
Smør jordbærsirup ud over kagen
Gerne så det løber lidt ned af siderne
pynt med jordbær, mynte og skovsyrer.
det er tid til servering.
Dagen dessert, Islagkage med jordbær og citron parfait, Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar