I dag laver vi en moderne udgave af hvidkålssuppe.
Fløjlsblød, cremet konsistens med en pikant smag af vinterens grove og
rustikke grøntsager. En god måde til at få spist nogle flere grøntsager på,
dog uden at få fornemmelsen af, at det er grøntsager man sidder og
tygger på.
Vi skal i gang.
Ingredienser.:(4 pers)
½ hvidkålshoved ca.7 – 800 g
2 stk porre
1 spsk flydende fedtstof
4 – 500 g kartofler
1 l bouillon
2 kviste frisk timian
1 laurbærblad
½ l mælk
salt
peber
muskatnød
75 g bacon i tern
Tilbehør,
rugbrød, hakket persille.
Start med at rense porrerne og skær dem i skiver,
Svits porrerne i fedtstoffet i en stor gryde, uden de tager farve.
Skær kålhovedet i kvarte, fjern stokken og de grove yderblade.
Snit kålen groft.
Skræl kartoflerne og skær den i grove stykker.
Kom hvidkål, kartofler, bouillon og krydderurter i gryden med porrerne.
Bring det hele i kog, nu skal det koge ca ½ timer til grøntsagerne er møre.
Blend suppen til den har en ensartet jævn konsistens.
Kom suppen tilbage i gryden, når det er blendet.
Stavblender kan bruges, så blendes den i gryden.
Justér konsistensen med mælk og smag suppen til med salt,
peber og muskatnød.
Rist baconen sprød og gylden, tag det af panden og afkøl
på et stykke køkkenrulle
Server suppen med sprøde bacontern, et drys persille og rugbrød til.
En utrolig dejlig mættende og velsmagende suppe.
Dagens tallerken. Hvidkålssuppe med bacon, persille og rugbrød,
Velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar