En typisk traditionel dansk ret er hakkebøf med bløde løg,
denne her er dog lidt anderledes og smager fantastisk.
En god hakkebøf er vidunderlig, dansk mad!
Hvis du laver lidt om på en hakkebøf og/eller tilbehøret, kan du
lave mange spændende og nemme retter, som gør det let,
at bruge dem til hverdag og til gæster.
Køkkenet kalder.
Ingredienser.:(2 – 3 pers)
500 g oksefars
4 skiver sliced bacon
125 g blåbær
1 spsk. Olie
1- 2 dl. Oksebouillon
1 – 2 tsk. Balsamico, rød
1 spsk. Tyttebærmarmelade
4 buketter broccoli, store
3 – 400 g. kartofler, store til mos
En god klat smør
½ – 1 dl. mælk
Salt og peber
Start med at skrælle kartoflerne og skær dem ud i grove stykker
Kog dem møre i vand uden salt ca. 20 min.
Kom broccoli buketterne ned til kartoflerne og lad dem koge
med de sidste 4 min.
Form farsen til 4 bøffer
Læg en skive bacon på kanten uden om bøffen
Krydr med salt og peber
Steg bøfferne på en varm pande i lidt olie
Steges på begge sider i 4 – 5 min.
Tages af panden dækkes med stanniol og holdes varme
Kog panden af med bouillon
Tilsæt balsamico og blåbær
Smag til med tyttebær, salt og peber
Tag broccoli buketterne op af vandet
Hæld vandet fra kartoflerne, tag låget af kartoflerne,
lad dem dampe tørre et kort øjeblik
Mos kartoflerne, tilsæt en god klat smør
Er mosen for stiv, tilsæt lidt mælk til ønskede konsistens
Smag til med salt og peber.
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Hakkebøf stegt som vildt med kartoffelmos,
velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar