På denne årstid er det svært, at få de sidste tomater fra drivhuset eller
haven røde. Men så bruger vi dem grønne til en dejlig marmelade. Det
er hurtigt og nemt at lave denne lækre marmelade. På en ostemad
smager det helt vidunderligt og glasset bliver hurtigt tomt.
Vi går i køkkenet
Ingredienser.:( 1 lille glas)
250 g grønne tomater
190 g sukker
3 cm. Frisk ingefær
1 stk. citron saften heraf
Skal af 1 stk. citron tyndskrællet
Skær tomaterne i kvarte og kom dem i en lille gryde
Sammen med citronskal og udskåret ingefær samt sukker
Kom vand på til det knap dækker
Marmeladen skal koge længe ved svag varme ca. 1 – 1½ time
Pisk indimellem i den så tomaterne smatter ud
Når tomaterne er klare i kødet, giv dem en tur med stavblenderen
Når konsistensen er jævn, lidt tyk, trækkes marmeladen fra varmen
Smag til med citronsaft, det må ikke koge med, da den så giver en besk
smag og evt. mere sukker efter smag.
Henkog marmeladen, i henkogningsglas, i ovnen 100 – 110 gr ca. 1 time
lågene skal ligge løs på glaset og glassene må ikke røre ved hinanden
Eller stil den i køleskabet.
Dagens marmelade, Grønne tomater med ingefær,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Stine
Hvornår tilsætter du sukkeret?
John Frøslev
Hej Stine,
Tusinde tak for, at du gjorde mig opmærksom på manglen i opskriften med sukkeret, det er rettet nu.
og du er altid meget velkommen med spørgsmål til opskrifterne.
Mange hilsner
John