• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold

  • Forside
  • Madplan
  • Opskrifter
    • Forret
    • Hovedret
      • Okse
      • Gris
      • Fjerkræ
      • Fisk
      • Suppe
      • Grød
    • Dessert
    • Gæstemiddag
    • Grill retter
  • Brød og kager
    • Bagværk
    • Pizza
    • Syltning
    • Tilbehør
    • Diverse
  • Diabetes 2
    • Min type 2
    • Morgen
    • Frokost
    • Aften
    • Mellemmåltid
  • Om mig

Gæstemiddag “Smag på det Italienske”

26. oktober 2023 by John Frøslev Skriv kommentar

Det er tid til at kalde familien sammen til fødselsdag med en
3 retters meny, med et Fransk/Italiensk tema, som består af følgende:

Forret: Tærte med gruyere og fransk sennep
Hovedret: Nøddefyldt Nakkesteg med svær, ovnkartofler, cremet
                  sennepssauce og grøn salat
Dessert: Citronfromage med flødeskum og frysetørrede hindbær

Tærte med gruyere og fransk sennep.

En italiensk/Fransk smagfuld quiche med grov dijonsennep og squash
hurtig og nem lille forret med lidt grøn salat på siden.

Ingredienser: (9 pers.)
2 rl. Tærtedej, grov

Fyld:
150g gruyere
1 stk. squash, lille
2 stk. forårsløg
9 skiver røget skinke
4 stk. æg
2½ dl. fløde, evt. madlavningsfløde
1½ spsk. dijonsennep

Start med at sætte ovnen på 225gr.

rul dejen ud, og beklæd tærteformene med dej, kanten skal ikke skæres ren endnu

lad hvile koldt i 30 min.

Skær nu kanten ren på alle formene og fyld dem med tørrede gule ærter eller ris til

blindbagning. Bag tærtebundene i den nederste del af ovnen i ca. 10min.

Riv osten, og høvl squashen i tynde skiver

skær forårsløg i skiver, fordel ost, skinke

Skinken skæres i strimler og i mindre stykker

squash og forårsløg i tærterne

rør æg, fløde og sennep sammen, fordel
æggeblandingen i tærtebundene, og bag

tærterne midt i ovnen i ca. 15 – 20 min.
det er tid til servering.

Dagens tallerken, Minitærte med gruyere og fransk sennep
Velbekomme
Hovedret: Nøddefyldt Nakkesteg med svær, ovnkartofler, cremet
                  sennepssauce og mango/avocado salat

En italiensk variant af Porchetta som her kommer til nye højder
det sprøde, gode fyld i stegen består af valnødder, hakke mandler
og æbler.

Ingredienser: (9 pers.)
2 kg. Nakkesteg med løs svær
2 tsk. salt
friskkværnet sort peber
4 hele hvidløg
2 spsk. olivenolie

Fyld:
1 stk. løg
1 stk. æble
1 spsk. smør
1 dl. Pankorasp
40g valnøddekerner
50g mandler
2 fed hvidløg
3 spsk. persille, hakket
1 tsk. salt
friskkværnet sort peber

Pynt:
krydderurter, f.eks. rosmarin

Start med at pille løget, og hak det fint

skræl æblet, fjern kernehuset og skær det i små tern

steg løget klart i smør, ca. 3 min. tilsæt æbletern, og

steg yderligere ca. 3 min. lad afkøle
Knus valnødderne i en morter, hak mandlerne, pil

hvidløgene og hak dem fint, bland nødder og mandler
med hvidløg, stegte løg og æbler, brødkrumme og

persille. Tilsæt de stegte løg og æbler til blandingen

Krydr med salt og peber

Sæt ovnen på 150gr, skær sværen af stegen (eller få slagteren til at gøre det)
skær nu et dybt langsgående snit i stegen

igennem hele stegen, uden at skære igennem stegen og krydr kødet med salt
og peber, fyld stegen

med nøddefyldet og snør med stegesnor, læg den afskåret svær oven på
over samlingen og snør sværen fast til kødet,

læg det i et ovnfast fad.

varm 1 liter vand op til kogepunktet og hæld det over sværen, hæld vandet
fra bradepanden, men gem det til senere, sæt laurbærblade og nelliker ned
imellem sværen

halver de hele hvidløg, pensl med snitfladerne med olie og
læg dem ved siden af stegen.
steg stegen i den nederste del af ovnen, til inde temperaturen
er 72gr. beregn ca. 1½ time. efter en halv time hældes lidt af vandet
som du gemte, i bradepanden, fonden bruges til saucen.
Lad kødet hvile, ca. 15 min. inden det skæres i skiver, pynt med krydderurter
Klar til servering

Sauce: Sennepssauce
3 spsk. konc. Grønsagsfond
5 dl. Vand
2 spsk. dijonsennep
1 dl. fløde

Bland alle ingredienserne, undtagen fløde, og kog op under piskning.
pisk fløde til let skum, blandes i saucen lige før serveringen

Salat: Mango – avocado:
2 stk. mango
2 stk. Avocado
1 stk. Rød peberfrugt eller gulerod, skåret i fine tern
1 stk. grøn peberfrugt eller squash, skåret i fine tern
½ dl. Hakkede timian
½ dl. appelsinjuice
½ dl. limejuice, af 2 stk. lime frugter
salt, sort peber fra kværn

Bland alle ingredienserne, undtage avocado til salaten
skær gulerod i små tern ca. 5x5x5 mm blancher dem i 3 min.
og køles helt af før de blandes med de andre ingredienser
Skær squash og mango i tern på ca. 10x10x10 mm.

Læg avocado i bunden af skålen og, tilsæt Limejuicen og appelsinjuice

Avocadoen skifter ikke farve pga. limejuicen i salaten. Hæld salaten over,
rør det hel igennem lige før serveringen.
Det er tid til servering.

Kartoffelbåde i ovn

1 kg. Kartoffel
2 spsk. olivenolie
2 tsk. flagesalt

Skrub kartoflerne og skær dem i både. Kom dem i en
skål hvor de er dækket med koldt vand og lad dem
stå i 10 min., det trækker stivelsen ud og gør dem
ekstra lækre.

dup kartoflerne, så de er helt tørre. Vend dem med
olivenolie og salt og fordel dem på en bradepande
med bagepapir

Bag de ovnbagte kartofler i en forvarmet oven ved
200gr varmluft i ca. 30 min. vend dem er par gange
undervejs.
det er tid til servering.

Dessert: Citronfromage med flødeskum og frysetørrede hindbær

Citronfromage er en dessert, der har citronsaft som sin vigtigste
smagsingrediens. Retten er oprindelig udviklet i Piemonte-området
i Norditalien, hvor den benævnes Panna cotta al limone.

Ingredienser:(9 pers.)
7 blade husblas
2 – 3 stk. citroner, saft
7 stk. æg
200g rørsukker, lyst eller 130g alm. sukker
Reven skal af ½ citron
2 dl. Piskefløde, piskes til flødeskum
frysetørrede hindbær

Start med at udbløde husblassen i koldt vand og smeltes

med det vand som hænger ved, når husblassen er blevet knuget.
Æggene deles i blomme og hvide, blommerne røres godt

med sukker og citronskal

Sukker og æg piskes godt til en luftig æggesnaps

pres citroner til saft

derefter tilsættes citronsaften til sukker og æg

Pisk æggehviderne stive

det hele vendes nu sammen
den smeltede husblas og til sidst de stivpiskede hvider.

Røres forsigtigt, til fromagen begynder at stivne, så hældes

den op i portionsglas, og ved anretningen pyntes med toppe

af flødeskum og frysetørrede hindbær.
klar til servering.

Dagens dessert, Citronfromage med flødeskum
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John

Print opskrift

Skrevet i: Gæstemiddag

Previous Post: « Fynsk Grydebøf
Next Post: Wienerschnitzel de lux »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2025 on the Foodie Pro Theme