Stuvet grøntsager kan laves med alle typer grøntsager, så brug dem du bedst kan li’
og stuvningen kan enten jævnes med maizena, når det ikke skal være så fedt, eller
med en smørbolle, alt i alt en rigtig dejlig forårsret.
køkkenet kalder.
Ingredienser: (2 pers.)
500g Kalv/flæsk hakket
1 tsk. salt, fint
½ tsk. peber
1 stk. æg
1 stk. løg, lille
1 dl. Vand
2 – 3 spsk. Mel
flydende fedtstof til stegning
Stuvet grøntsager:
250g gulerødder
250g blomkål i små buketter
100g ærter, frost
2½ – 3 dl. Grøntsagsbouillon
2 tsk. maizena
1 bundt persille
Start med at røre kødet sejt med salt.
tilsæt peber, æg og revet løg
tilsæt mel og rør vandet i
sæt den færdige rørt fars i køleskab i ca. 30min.
Varm fedtstoffet på en pande ved god varme
form farsen til frikadeller med en spiseske
brun frikadellerne på begge sider og skrue ned til middel varme
vend frikadellerne et par gange undervejs, stegetid i alt ca.6 – 8 min.
til de er gennemstegte
Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker
skær blomkålen i små buketter
kog gulerødderne i grøntsagsbouillonen i nogle min.
tilsæt blomkålen og kog videre et par min. mere
tilsæt ærterne og jævn med maizena udrørt i lidt koldt vand
smag stuvningen til med salt, peber og hakket persille
klar til servering.
Dagens tallerken, Frikadeller med stuvet grøntsager og flüte
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar