En tur hos fiskehandleren indbragte et par foreller eller ørred, som
de også kaldes. Forel betyder den plettede og er en laksefisk, opdrættes
hovedsagelig i dambrug. Beregnet til fersk tilberedning, ved rygning
eller ved frysning.
Ørreden er en populær fisk blandt sportsfiskere som spisefisk. Forel er
fiskehandlerens betegnelse for “portionsørreder” af diverse arter.
Vi går i køkkenet.
Ingredienser.:( 2 pers)
2 stk. Forel a’ ca. 300 g
3 – 4 spsk. Mel, gerne rugmel
Salt og peber
50 g smør/olie
3 – 4 kartofler, store
2 stk. gulerødder
2 fed hvidløg
2 tsk. Timian
1½ – 2 dl. Grøntsags bouillon
Coleslaw.
150 – 200 g hvidkål, fint skåret
1 – 2 stk. gulerødder, revet
1 – 2 spsk. citronsaft
1 dl. Creme fraiche 38% ( ellers bliver det noget sjasket noget)
1 spsk. Mayonaise
1 spsk. Fransk sennep, sød
1 tsk. Sukker
1 tsk. Salt, groft
Friskkværnet peber
Start med at rense og skylle fiskene
Klip finnerne og halefinnen af (men ikke rygfinnen, den markerer når
fisken er færdig, kan finnen trækkes ud uden besvær, er fisken færdig)
Krydr med salt i bugen og udvendig 15 – 20 min
Skræl kartofler og gulerødder
Skær dem ud i tynde skiver ca. 3 mm
Læg kartoffelskiver og gulerodsskiver skiftevis i et ildfast fad
Pres hvidløg over
Drys timian over sammen med salt og peber
Hæld ca. 2 dl. Bouillon over kartoflerne
Stilles i ovnen på 200 gr. i 60 min
Kan pyntes af med frisk timian ved serveringen.
Skyld fiskene fri for salt og dup dem tørre med køkkenrulle
I bugen på fisken kan der lægge dild eller persille
Coleslaw.
Rør ingredienserne sammen med creme fraiche
Vend de revede og fint skåret hvidkål/gulerødder i dressingen
En ting der er godt i denne coleslaw er appelsin
Skræl en appelsin og skær fileterne ud af appelsinen
Skær fileterne i små stykker og bland dem i coleslawen
Sættes på køl og trækker mindst 1 time.
Bland rugmel/hvedemel og salt, peber
Vend fiskene i melblandingen
Sæt en pande over god varme
Kom en spiseske smør/olie på panden
Lad fedtstoffet blive godt varmt
Læg fisken på panden og steg dem lysebrune på begge sider
ca. 3 – 4 min på hver side
Tag fisken af panden og kom resten af smørret på panden
Træk panden fra varmen og lad smørret smelte på eftervarmen
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Pandestegt forel med kartoffel/gulerod i bouillon og
coleslaw, velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar