
En fyldig gryde med svinemørbrad, bacon, pølser og champignon i
mørk øl og fløde serveret med kartoffelmos eller pilkartofler og surt
Køkkenet kalder

Ingredienser: (4 pers.)
1 stk. mørbrad, gris ca. 5 – 600g
150g bacon i tern
150g cocktailpølser I tykke skiver
250g champignoner i kvarte
2 stk. løg, finthakket
2 fed hvidløg, presset
2 spsk. Tomatpuré
2 tsk. sød paprika
1 tsk. Paprika, røget
salt og peber
1 dl. Øl, mørk
2 dl. Oksebouillon eller svinebouillon
2½ dl. Piskefløde
smør eller olie til stegning
Start med at riste bacon og svampe, steg baconen sprødt

i en stor gryde, tag det op, men lad fedtet blive i gryden

rist champignonerne i baconfedtet, til de har taget farve
og tag dem op af gryden.

Halver pølserne og rist dem i den samme gryde.
Afpuds mørbraden for sener og skær den i mundrette tern

(ca. 3×3 cm.) Brun kødternene ad et par omgange ved høj

varme i gryden, så de får en god stegeskorpe, og tag dem op.
skrue ned til middel varme. Tilsæt lidt fedtstof og svits løg

og hvidløg, til de er klare. Tilsæt tomatpuré, sød paprika og
røget paprika, og lad paprikaen brænde af i bunden af gryden
i ca. 1 min. For at frigive smagen.

Læg mørbradternene tilbage i gryden sammen med den stegte
bacon. Hæld øl og bouillon ved. Læg låg på, og lad retten
simre ved svag varme i 15 – 20 min, til kødet er mørt.
tag låget af, og tilsæt fløde, de ristede champignoner og
pølserne. Lad det hele koge igennem i 5 min. Til pølserne er

varme og sovsen har samlet sig. Hvis du ønsker en tykkere
sovs, kan du jævne dem med en smule maizena udrørt i vand.
Smag til med salt, peber og evt. ekstra nip paprika.
server med en hjemmelavet kartoffelmos eller kartofler og surt.

Dagens tallerken, Bryggergryde med kartofler og surt
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John

Skriv et svar