Traditionen tro bager vi brunkager her op mod jul, en aktivitet som er
kommet til traditionen med klejnerne, og da børnebørnene syntes det er
sjovt så er de selvfølgelig også med.
Ingredienser.:(nok til hele julen)
250 g smør
125 g lys sirup
250 g brun farin
3 tsk stødt kanel
1 tsk stødt nellike
2 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt allehånde
500 g hvedemel
60 g syltet appelsin i tern (det har jeg undladt)
150 g smuttede mandler, hele mandler
25 g usaltede pistaciekerner
2 tsk potaske
1 spsk koldt vand
Kom smør, sirup og farin i en gryde og smelt det ved middel varme
under omrøring, til en temperatur på 70 gr, brug et termometer og
pas endelig på med at det ikke bliver for varmt.
Tag gryden fra varmen, rør potaske og vand sammen i en kop, og tilsæt
det til den varme væske. Kom hvedemelet i en stor skål og bland kanel,
nellike, ingefær og allehånde i hvedemelet.
Tilsæt mandler og pistaciekerner til tørblandingen og tilsæt den varme
blanding og ælt det kort sammen, meget gerne på røremaskine.
Kom dejen i en firkantet form på ca 18 x 18 cm foret med bagepapir.
Pres dejen godt ned i hjørnerne, læg bagepapir på toppen.
Lad dejen afkøle ved stuetemperatur til næste dag.
Hvor dejen skæres ud i ca. fem lange baner.
Skær hver bane i tynde, men hele skiver.
Læg skiverne på bagepapir og bag dem i ovnen ved 180 gr i 9 – 12 min
Medhjælper Anton, meget koncentreret om skivernes tykkelse og om
de kan være på pladen
Lad brunkagerne køle af på en bagerist.
Opbevar dem i en dåse med tætsluttende låg
Dagens tallerken, Brunkager med mandler og pistacie,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Rob Wiegmans
mums 🙂
Anonym
Ja, de er allerede væk herhjemme – så de var et hit. Knus Pia
admin
det er også det største hit her på bloggen, men de smager også godt
kh Far