Den anden dag kom jeg forbi en fiskebil, som solgte torsk til en
overkommelig pris. Nu om dage skal vi jo kigge efter det blå MSC-mærke
som betyder at fisken kommer fra bæredygtigt fiskeri.
Det blå mærke var lidt svært, at få øje på, det stod ikke på bilen og
når man spurgte om det, så var svaret selvfølgelig kommer torsken
fra et bæredygtigt fiskeri. Det tror vi så på.
De torsk, som lever i Østersøen, har gennem mange hundrede år taget
plads på danskernes spisebord og udgjort en vigtig del af den danske
fiskeeksport. Men voldsomt overfiskeri gennem en lang årrække
medførte, at der i 1990’erne blev indført kraftige restriktioner på
fiskeriet – i en årrække anbefalede biologerne sågar totalt stop
for alt torskefiskeri.
Heldigvis er det lykkedes at effektivisere reguleringen af fiskeriet,
så man nu igen kan spise bæredygtig torsk fra den østlige Østersø.
Jeg købte en torsk på et par kilo og når hovedet er skåret fra
(til bouillon) er der nok til 2 pers i to dage.
Kogt torsk med sennepssovs (det bliver en anden dag) i dag laver vi
brændende havkærlighed. En ret alle vil kunne lide, også dem der
ikke bryder sig om fisk. Fordi fisken bliver stegt og med en undertone
af lakrids fra fennikel/løg blandingen, perfekt afstemt i smagen.
Ingredienser.:(2 pers)
35 g serrano / parmaskinke, tynde skiver
200 g fennikel, knold
200 g løg, i tern
1 tsk fennikel, stødt
salt
peber
1 spsk olivenolie
400 – 500 g torskefile, uden skin (anden fisk i torske-familien kan også bruges)
Kartoffelmos.:
500 g kartofler
1½ dl grøntsagsbouillon
1 bdt dild, frisk
salt
peber
Start med at skrælle kartoflerne og sæt dem over og kog dem møre
ca. 20 min
Sæt en pande over god varme og steg skinken på begge sider til den
er gylden og sprød, på en tør og hed pande.
Når de er færdige lægges skinken på fedtsugende papir og køler af.
Snit fenniklen i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Skræl løgene og skær dem i fine tern
Kom lidt olie på panden god varme, brun fennikel og løg
Når løg og fennikel er brunet, skubbes det lidt til siden, så der er plads
til fisken.
Steg fisken 2 min, på den mørke side, vend derefter og steg 1 min på
den anden side, træk panden fra varmen og lad fisken stå på eftervarmen.
Nu skulle kartoflerne være møre, mos dem, tilsæt grøntsags bouillon,
lidt af gangen,(det er ikke sikket at det skal bruges alt sammen) smag
til med salt og peber, frisk dild på toppen.
Nu er det tid til at anrette, start med at toppe kartoffelmos på
tallerkenen, sådan lidt over midten af tallerken, kom løg/fennikel
blandingen over, sæt fisken op af kartoffelmos toppen, pynt med
skinken revet i strimler på toppen.
Kan spises med hakkede hårdkogte æg og rødbeder i fine tern.
Dagens tallerken, Brændende havkærlighed,
Velbekomme
Mange glade madhilsener
John
Skriv et svar