En fiskeret fra de sydlige himmelstrøg, hvor fisken er udskiftet med
en lidt mere nordligere fisk, jeg har brugt lyssej, men alt anden fisk
kan bruges til denne ret.
Lyssejen har en meget fast konsistens i kødet, samtidig med at det er
lyst og delikat. Kødet er mere fast end kulmulens, noget fastere end
kullerens og lidt fastere end torskens.
Lyssejen er meget velegnet til retter i ovnen eller på grill.
Køkkenet kalder.
Ingredienser:(2 – 3 pers.)
500g lyssej filet (torsk)
150g Brune ris
30 g Sorte træ øre, kinesiske svampe
1 spsk. Olivenolie
15 g ingefær, frisk
1 stk. løg
2 fed hvidløg
1 stk. porre, lille
1 stk. forårsløg, stor
1 stk. rød chilie
3 spsk. Østerssauce
1 spsk. Fiskesauce
½ tsk. hvid peber
Kog risene efter anvisning på posen, start med at skylle dem
Læg de tørrede svampe i blød ca. ½ – 1 time
Pres vandet ud af dem og skær dem i tynde strimler
Skræl ingefær og skær den i tynde strimler (julienne)
Pil løget, halver og skær det i tynde både
Pil og hak hvidløg
Skær forårsløg i strimler, men gem lidt af toppen
Skær porren i tynde skiver
Halver chilien og kasser frø, skær i tynde strimler
Tænd ovnen på 200 gr.
Skær fileten ud i pæne stykker
Er den meget tynd, så skær et snit på tværs og buk resten ind under
Så stykkerne bliver lige tykke.
Pensl lyssej fileterne med olie, krydr med salt og peber
Læg dem i et ildfast fad, steg dem i den varme ovn i 12 – 15 min.
Afhængig af fileternes tykkelse
Varm lidt olie op i en wok eller pande
Steg hvidløgene gyldne og tilsæt løg
Lad det stege et par min, tilsæt svampene, ingefær, Østerssauce,
fiskesauce og hvid peber.
Tilsæt forårsløg og porrer
Anret de stegte grøntsager oven på den ovnstegte fisk
Top med chili og forårsløgstop.
Det er tid til servering.
Dagens tallerken. Bagt Thai torsk med asiatiske svampe, ingefær og
brune ris, Velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar