Vi går en tur i det amerikanske køkken eller bageriet i dag og
bager æbletærte/pie.
Apple pie er en lækker dessert, der er rodfæstet i amerikansk
kultur. Næsten hvert land har deres egen udgave af æbletærte,
forskellen er ikke stor.
Den hollandske pie ligner den traditionelle appel pie, bortset
fra den har en enkelt skorpe og fyldet kan være med rosiner.
Den franske æbletærte serveres på hovedet, og kaldet Tarte Tain
og er mere karamelliseret, men i dag laver vi amerikansk.
Vi skal i gang
Ingredienser: ( ca. 8 stk.)
150g smør, koldt
240g hvedemel
25g flormelis
1 stk. æg
½ spsk. vand, koldt
7 – 8 stk. æbler
1 stk. citron, saften
50g smør
60g sukker
2 tsk. kanel, stødt
1 tsk. ingefær, stødt
1 stk. æg, til pensling
lidt rørsukker som drys
Creme fraiche eller flødeskum
Mørdej til æbletærte:
kom smør, mel og flormelis i en foodprocessor og kør
dejen igennem til en mørdej
Tilsæt æg og vand, kør igen (kort tid)
Pak dejen ind i film, og læg den i køleskab i mindst en ½ time.
Fyld til æbletærte:
Skræl og udkern æblerne, og skær dem i både
læg bådene i citronsaft/vand, og bland godt
Steg æblerne på en stegepande i smør, sukker og krydderier ca. 5 – 10 min
Hæld æblerne i en bradepande, og lad dem køle af
Del mørdejen i to dele, den ene lidt større en den anden
Strø mel på bordet, og rul den største del mørdej ud på bordet
i en cirkel, som er ca. 30 cm i diameter og ½ cm. tyk.
Rul dejen over kagerullen, og læg den i en rund tærteform
ca. 23 cm. i diameter
Tryk forsigtigt langs kanten, og lad overskydende dej blive hængende
Læg de stegte afkølede æbler i tærteformen.
Rul resten af dejen i en cirkel på 25 cm. i diameter
Pisk ægget sammen, og pensl dejkanten i formen
læg det udrullede låg over. Klem kanten sammen med fingrene
Fjern overskydende dej
Pensl låget med æggeblandingen, drys rørsukker på
Skær små snit eller huller i låget
Bag æbletærten nederst i ovnen på 180gr alm. ovn i ca. 35 min.
Drys evt. flormelis på æbletærten inden serveringen, og server
gerne med flødeskum eller creme fraiche.
Dagens kage, Amerikansk æbletærte med creme fraiche og kaffe,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar