Den hjemmelavede agurkesalat er selvfølgelig helt fantastisk med nye,
danske agurker fra drivhuset, men den er såmænd også vældig fin med
udenlandske agurker uden for sæsonen. Så hold dig endelig ikke tilbage.
Køkkenet kalder
Ingredienser:(1 stort glas ca. 1 liter)
2 stk. Salatagurk
Lidt groft salt
2½ dl. Eddike
2½ dl. Vand
2 dl. Sukker
10 stk. sorte peberkorn
3 – 4 stk. laurbærblade
1 stk. chili, tørret (kan undlades)
Kom eddike, sukker og vand i en lille kasserolle
Tilsæt krydderierne og varm lagen op, så den lige står og simrer
Efter 4 – 5 min trækkes kasserollen fra varmen
Chilien tages op, hvis den er tilsat til lagen (Der kan evt. kommes
en lille tsk. atamon i lagen, men så må lagen ikke koge mere)
Snit agurkerne i tynde skiver, gerne i en foodprocessor eller
på råkostjernet
Kom agurkeskiverne i en skål og drys med salt
Vend agurkerne rundt i saltet og lad dem stå i 10 – 15 min.
Skyl saltet af agurkeskiverne og knug væden af
Kom dem i atamonskoldede glas
Hæld den varme lage over agurkeskiverne, så det dækker
Sæt låg på glasset og lad det køle af
Efter åbning af glasset og brug af agurkesalaten
Skal det opbevares i køleskab.
Det er klar til brug efter 4 – 5 dage.
Dagens tilbehør. Agurkesalat med laurbærblade og chili,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar