I dag tager jeg fat i en rigtig gammel ret, som er ved at gå i
glemmebogen og det fortjener den ikke, den har brug for
en renæssance på de danske middagsborde.
Retten er kendt fra første halvdel af 1800 tallet, nemlig
vandgrød som blev almindeligt på de danske middagsborde
dengang i 1800 tallet. I 1930 fik det en opblomstring under
finanskrisen, det var småt med husholdnings- budgettet i
30erne og vandgrød var en billig ret.
Det er synd for retten, at den kun bliver hevet frem når
økonomien er i bund. Det er en yderst velsmagende ret
som ligger godt i maven, giver en god mæthedsfornemmelse
og så sætter den sig ikke på sidebenene.
Så fat gryder og grynene, vi skal i gang med at koge vandgrød.
Ingredienser.:(2 – 3 pers)
½ l vand
2 dl. byggryn, valsede
Et nip salt
Æblemos/grød
3 stk æbler, belle boskoop eller andet madæble
2 dl vand
70 – 100 g sukker, alt efter æbles sødme
½ tsk. vaniljesukker
Vi starter med æblemos/grøden, skræl æblerne, skær dem
i både fjern kernehuset. Skær dem yderlige over i store stykker
og kom dem op i gryden
Tilsæt vandet og 75% af sukkeret, og vaniljesukkeret
Lad det nu koge op, når det koger skrues ned for varmen,
nu skal det stå og simre til æblerne er møre og udkogte.
Smag til med yderlige sukker, er æblegrøden for tynd, kan
den jævnes med lidt kartoffelmel som er udrørt i lidt koldt vand.
Men pas på det ikke koger for længe, så ændres farven på æblemosen
Det her ingen betydning for smagen, det bliver bare lidt mørkere
at se på.
Når det har kogt til mos, hældes det i en skål, drys en smule sukker
på toppen, så det ikke trækker skin, derefter stilles det til afkøling.
Tag en gryde og kom ½ l vand i, sæt den over varmen og kog op
Når vandet koger tilsættes byggryn, samtidig røres/piskes der i grøden
Nu skal det koge/simre i 10 min, smag til med salt
Er grøden for tyk, tilsættes mere vand til den ønskede
konsistens er opnået
Kom den varme vandgrød i tallerkenen som fyldes ca ¾ op
så der er plads til et lag kold æblemos 10 – 15 mm tykt
Der gives et drys sukker på toppen for dem der ønsker at
det skal knase mellem tænderne og der serveres en kop mælk til,
og det skal være en kop mælk og ikke et glas.
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men en kop mælk smager anderledes
end et glas mælk, så en kop mælk til.
Dagens tallerken, Vandgrød med æblemos og en kop mælk,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Ager Bager
Da jeg var barn, fik vi vandgrød med æblemos hos min mormor. Vandgrøden var lavet på ris og jeg elskede det! Tak for at minde mig om det igen.
admin
Hej Ager
Selv tak, det må være det som jeg kender som risvandgrød og det smager også dejligt. Du er altid velkommen med ris og ros.