Tartiflette er en type kartoffelgratin med reblochonost fra Haute-Savoie.
Opskriften kan variere, men typisk lægger man et lag kolde, næsten kogte
mundrette stykker eller skiveskårne kartofler i et ildfast fad, sammen med
stegt løg og bacon, hvorefter man tilsætter lidt hvidvin og hælder fløde eller
crème fraiche over, topper med osten som er flækket til to dele.
køkkenet kalder.
Ingredienser: (2 pers.)
500g kartofler
350g bacon i tern
2 fed hvidløg
3 stk. løg
1 stk. reblochon ost eller rødkit ost Saint Albray ca. 200g
½ dl. Hvidvin
1 dl. Creme fraiche
lidt muskatnød
salt og peber
Start med at skrælle kartoflerne og skær dem i mundrette stykker
kog kartoflerne næsten møre ca. 10 min, hæld vandet fra og sæt til side
skær bacon i tern ca. 1 x1x1 cm, steg dem gyldne og sprøde på en stegepande.
Snit hvidløg fint og tilsæt dem til panden, skær løg i tynde
skiver og tilsæt dem til panden, sauter til løgene er blevet klare
Tilsæt kartoflerne til panden og lad det hele stege et par minutter
smag til med salt og peber.
Pak osten ud og flæk den, (på samme måde som til lagkagebunde) så du har to stykker
på ca. 1 cm tykkelse
smør et ildfast fad med lidt smør og fordel kartoffel-blandingen i fadet
tilsæt hvidvin til fadet, dryp med creme fraiche over kartoflerne.
Fordel nu det to halve oste over kartoflerne med skæresiden nedad
mod kartoflerne, så osten kan smelte ned imellem kartoffelstykkerne.
sæt fadet i ovnen ved 190gr. varmluft i 20 – 30 min. indtil osten
er smeltet og gylden.
Server Tartiflette med en grøn salat og evt. flüte
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Tartiflette med grøn salat og hamp kuvertbrød
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar