Det vi skal i gang med nu er, en nem og hurtig forret
(når fisken er ordnet).
Der indgår ristet brød i retten og det er en fordel,
at brødet ristes og anrettes lige før der skal serveres.
Ingredienser:(4 pers.)
1 stk. Dorado (Guldbrasen)
1 dl. Fiskefond (bouillonterning og vand kan bruges)
1 dl. Hvidvin
1 lille Løg, hakket fint
½ – 1 dl. Piskefløde
1 bundt Dild, hakket
1 stk. Citron, i både
2 skiver Sandwich brød, deles og ristes
8 stk. store flotte Rejer, til pynt
1 spsk. Smør eller Raspolie
Start med at ordne fisken, (det er en nem fisk at fileter,
da skindet er ligeså tykt og sejt som sålelæder) skær filerne af,
læg fisken med skinsiden nedad på et skærebræt, skær
filerne fri fra skindet, med en skarp kniv føres kniven langs
med skindet, og filerne er fri fra skindet, del nu hver filé i 2 stykker.
Tag en gryde, kom 1 spsk. Smør/olie i, sauter de finthakkede
løg i gryden uden de tager farve. Når løgene er klar, hældes 1 dl.
fiskefond (jeg brugte en skaldyrsfond) og 1 dl. hvidvin i gryden
og det bringes op til lige under kogepunktet, der hvor det
står og skælver.
Så kommes fiskestykker forsigtig i og det skal stadig stå
og skælve i ca. 5 min, trækkes fra varmen og trækker
i kogelagen i ca. 10 min.
Ta’ fiskestykkerne forsigtigt op af kogelagen og læg dem på
et stykke køkkenrulle, læg et stykke folie over, hæld nu
kogelagen igennem en sigte og tilbage i gryden igen,
nu uden løg, tilsæt piskefløden, smag på det og vurder hvor meget
fløde den kan trække.
Er den for tynd, kan sovsen justeres med lidt maizena
rørt ud i koldt vand. Når sovsen har den konsistens som
nu sovs skal ha’ tilsættes den hakkede dild.
Sandwichs brødet dryppes med lidt olie og ristes på en
pande eller under grillen .
Når brødet er ristet er det tid til at anrette.
Dagens forret, Pocheret Dorado på ristet brød med dildsovs,
store grønlandske rejer på toppen og citronbåd, velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar