En af de bedste opskrifter på pizza Hawaii med pølser og frisk ananas
får du her. En super nem pizza at lave og ja, så er det jo bare en klassiker.
Køkkenet kalder.
Ingredienser: (6 stk.)
Dej:
400g tipo 00 mel
400g durummel
1 tsk. salt
2 tsk. bage enzymer (kan udelades)
8g gær
4,5 dl. Vand
Olivenolie
Fyld: (2 stk.)
1 stk. Mozzarella, frisk
1 stk. pølse i skiver
250g tomatsauce
2 stk. tomater
1 stk. Ananas, frisk 2 – 3 skiver
Revet parmesanost
Dej:
Start med at blande begge slags mel i røremaskinen, sammen
med bage enzymer og salt
Bland vand og gær, tilsæt det til melet i røremaskinen
Kør dejen godt sammen
Tag dejen ud og form den rundt ved at folde dejen ind over sig selv
Del dejen i klumper a’ ca. 200g
Fold dejen igen ind over sig selv
Hver klump smøres grundigt med olivenolie, pakkes ind i film,
for at bevare fugtigheden
Stil dejen på køl til de skal bruges (må meget gerne laves dagen
i forvejen, og opbevares på køl)
Tag dejen ud af køleskabet ca. 15- 20 min. før de skal bruges
Rul nu dejen flad og tynd, træk nu med håndfladen dejen ud i kanten
Ved at bruge begge håndflader, så trækker du dem fra hinanden
og drejer pizzaen
Fortsætter hele vejen rundt, klar til fyldet.
Fyldet:
Skær pølsen i skiver, det samme med tomaterne
Skær 3 skiver af ananassen på ca. 1 cm. tykkelse
Fjern skrællen og stokken med en udstikker i passende størrelse
Skær ananas-skiverne ud i mundrette stykker
Smør tomatsauce på pizzaen til ca. 2 cm. fra kanten
Fordel mozzarella i klumper på pizzaen
Fordel skiver af pølser over pizzaen
Sæt den nu i en forvarmet oven min. 250gr gerne mere, forbag nu
pizzaen. Når pizzaen er forbagt tilsætter du skiver af tomater (ca.3min.)
Og ananas i mundrette stykker
Drys revet parmesanost over pizzaen
Bag nu pizzaen færdig i ovnen (ca. 2min)
Klar til servering
Dagens tallerken. Pizza ”Hawaii”, Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar