Efter at have ligget under drejet i godt 8 dage, ikke på havet, men fordi
computeren strejkede og havde nær endt sine dage ude på græsplænen.
Den reddede dog livet, lige før den ramte glasset i vinduet, – jeg kunne
måske bruge lidt af komponenterne, så jeg måtte i gang med at bygge
en ny computer og nu hvor man var i gang kunne det ligeså godt blive
til to computere.
Det er gjort, og nu kører det perfekt igen så nu skal der laves mad.
I dag står den på fisk, nærmere bestemt mørksej, som er en ret stor
torskefisk, der lever nede på havbunden. Sejen eller mørksejen som
den er mere kendt som er i tæt familie med lyssejen.
Det kan umiddelbart være svært at se forskel, men den er der. Den har
et kraftigt underbid og ingen eller næsten ingen skægtråd. Ryggen er
næsten sort og har et svagt blåligt eller grønt skær.
Sidelinjen er lys og lige og bugen er hvid.
Kødet er lidt fastere end torskens og er let brunlig set i forhold til
torskens hvide kød. Sejen er ligesom andre torskearter rig på proteiner,
ligesom den har en høj værdi af B12 vitamin.
Sølaks er et handelsnavn for konserveret sej.
Vi skal i gang.
Ingredienser.:(2 pers)
1 stk sejfilet ca. 400 g
1 ds tomatpuré, 70 g
1stk løg
1 stk hvidløg
2 dl hvidvin, tør evt. noilly prat
salt
peber
2 skiver bacon
1 løg, i tern
2 dl hønsefond evt. vand og bouillonterning
4 stk tomater
2 stk porre
150 g champignon, groft hakket
Tag den rensede sejfilet og aftørre den, krydres let med salt og peber.
giv fileten et snit på midten, men ikke helt igennem fisken
Tomatpuré smøres på fileten, tynde løgskiver og lidt hakket
hvidløg lægges på halvdelen af filen
Den anden halvdel af fileten vippes over den del med løg
Det hele anbringes i et smurt ildfast fad og hvidvin/noilly prat
hældes over.
Stanniol lægges på og retten simrer ca. 20 min ved 200 gr. i ovnen
2 skiver bacon skæres i tern sammen med 1 løg i tern
Svits det hele i lidt olie i en gryde
Tilsæt 3 tomater skåret i kvarte, resten af tomatpuréen,
vin og hønsefond
Lad det hele simre i ca. 10 min.
Blend saucen og kog den ind til en passende konsistens
Smag til med salt og peber
Skær porrerne i tynde skiver og hak champignon.
Svits det hele i lidt olie/smør i 10 min
Krydr med salt og pynt med lidt riste pinjekerner.
Server med bagt kartoffelmos, ærter eller løse ris,
pynt med tomatbåde og persille.
Dagens tallerken, Mørksej i tomatsovs med porre/champignon relish og
bagt kartoffelmos, velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar