I dag skal vi bruge kyllinger, kølemontrerene i forretningerne bugner
af friske kyllinger til en overkommelig pris. Retten er nem og hurtig at
tilberede og hele kyllingen bliver brugt, ingen madspild.
Ingredienser.:(6 – 8 pers)
2 kyllinger (a ca 1200 g)
1 spsk groft salt
3 tsk paprika
50 g smør
2 stk charlotteløg, finthakket
1 fed hvidløg, knust
3 – 3½ dl hønsebouillon
5 dl piskefløde/mælk
2 spsk hvedemel
2 stk porre
500 g champigon, skåret i ¼
1 dusk persille
Vi starter med at parter kyllingerne, skær lår, vinger og bryster af
skroget, udben lårene, gør det samme på begge kyllinger.
Hiv skindet af bryster og lårene, skær kødet ud i store stykker
ca. 2 x 2 cm.
Kom kyllingeskrogene og ben fra lårene i en stor gryde, hæld vand
på så det dækker, tilsæt grøntsager, 1 løg, 2 porre, 3 gulerødder og
et par stilke bladselleri, 8 – 10 peberkorn.
Varm det op til kogepunktet og skum det godt af, lad det små simre
i et par timer.
Tag nu en stor plastpose og kom 1 spsk salt og 3 tesk. Paprika i posen.
Bland det lidt og kom så kyllingestykkerne i posen maser det godt, så
alle stykker får paprika og salt.
Svits nu kyllingestykkerne lidt af gangen, i en stor stegegryde,
i smørret ved moderat varme.
Når det har taget farve, tages det op i en skål.
Svits løg, hvidløg klare i smørret, når de er klare tages de op i skålen til
kødet. Svits nu porre, bladselleri og champignon et kort øjeblik ca 2 min.
Kom løg og kød tilbage i gryden, tilsæt bouillon (hvis skroget og
ben er kogt færdigt, har du nu en lækker bouillon, skal den være
mere kraftig i smagen, reduceres den lidt til den ønskede smag opnås,
eller tilsæt lidt bouillon-terning)
Kyllingen skal nu stege i ca 25 min.
Når de 25 minutter er ved at være gået, kommes piskefløden/mælk
i og koges op, tykkelsen kan justeres med et par skefuld hvedemel
eller majsmel ud rørt i koldt vand.
Saucen smages til med salt, peber og paprika.
Spises med løse ris eller en kartoffelmos lavet af 1/3 kartofler,
1/3 selleri og 1/3 jordskokker, pyntet med hakket persille.
Dagens tallerken, Kylling i paprikasauce med løse ris og agurkesalat,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar