Går også under navnet Agrodolce som er italienernes svar på en
sur- sød sauce.
køkkenet kalder
Ingredienser: (4 pers.)
1 stk. kylling ca. 1350g
1-2 spsk. Olivenolie til bruning
3 fed hvidløg
3 stk. rødløg
2 -3 stk. æbler
2 spsk. Timianblade
50g sukker eller flydende sødemiddel
½ dl. Æblecidereddike
50g rosiner
3 dl. Bouillon
1dl. Hvidvin, tør
1 tsk. saltflager
sort peber
persille
Tilbehør:
brød
250g ris eller 800g kartofler
Start med at sætte ovnen på 200gr
parter kyllingen i bryst og lår, 4 pæne stykker
del kyllingen ved brystbenet
og ved rygbenet, del de halve kyllinger i lår og bryst
brun kyllingestykkerne på en pande, i lidt olie på begge sider
og læg dem i et ildfast fad
Pil hvidløg og rødløg, hak hvidløgene, og skær
rødløgene i både. Fjern kernehuset fra æblerne, og
skær dem i både.
Steg hvidløg og rødløg på panden til de er gyldne.
Tilsæt æblebåde, timian og sukker, og steg til sukkeret er smeltet.
Tilsæt eddike samt rosiner og kog op.
Hæld blandingen hen over kyllingen.
Kog panden godt af med bouillon og hvidvin, og hæld væden over kyllingen
sæt fadet i ovnen, ca. 45 min.
Kog imens ris efter anvisning på emballagen.
Smag kyllingen til med salt og peber, drys med persille og
server med brød, og ris/kartofler
det er tid til servering.
Dagens tallerken, Kylling i sur/sød sauce med rødløg, æbler og rosiner
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar