I disse kongelige tider med stor feststivitas for vores dronning
Magrethe’s 75 års fødselsdag. Må vi vel godt have lov til at være lidt
kongelige og lave dronning Magrethe’s fars livret, Kong Frederik.
I retten indgår skært oksekød en gammel betegnelse som
vi ikke ser mere på pakkerne i køledisken i supermarkedet,
men der står som regel god til bøfstroganoff, benløse fugle,
bankekød, chili con carne og gullasch.
Skært oksekød betyder, udskæring af muskelmassen som
ikke indeholder fedt, enten i strimler eller firkanter og
det kan være klump, inderlår, yderlår og bov. Fileten kan
selvfølgelig også udskæres som skært kød, da det også er ren
muskelmasse og ikke indeholder fedt, men en meget dyr løsning
og smagen bliver ikke bedre af det, fileten er fin til rødt kød.
Skært kød betyder også som regel simremad, langtidssteges
for at blive mørt, men har nok den bedste smag fra oksen.
Det er en lidt spicy ret, hold lidt igen med karry og paprika
hvis du ikke er til retter med lidt bid i.
Vi iføre os de kongelige gevandter, sætter kronen på
hovedet og går i gang.
Ingredienser.:(3 – 4 pers)
800 g skært oksekød i strimler/tern
25 g smør/olie
4 stk løg
4 tsk karry
4 tsk paprika
Salt og peber
4 spsk ketchup
5 dl piskefløde
2 spsk engelsk sauce
6 stk hårdkogte æg
150 g rødbeder, syltede
800 g små kartofler
1 pose pommes frites, frost
salt og peber
Varm pommes frites i ovnen eller fritøsen til de er gyldne
Kog kartoflerne i en gryde, ca 15 – 20 min
Kog æggene hårdkogte ca 6 min og køl dem af
2 løg skæres i store tern
Steg kødet i en gryde sammen med løg og karry.
Tilsæt paprika, fløde, engelsk sauce og ketchup.
Simrer nu i ca. 3/4 – 1 time til kødet er mørt
Smages til med salt og peber
De sidste 2 løg hakkes fint og lægges i en skål
Hårdkogte æg hakkes fint og lægges i en skål
Rødbederne hakkes fint, og lægges i en skål
Der anrettes med pommes frites i bunden af tallerkenen
Ovenpå lægge kødet og saucen
Øverst drysses med hakket æg, løg og rødbeder
De kogte kartofler, resten af pommes frites, skålene med løg,
rødbeder og æg serveres ved siden af.
Dagens tallerken, Kong Frederiks livret med hakket æg,
rødbede og løg, Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar