Denne opskrift er udviklet specielt til os med Diabetes 2, men kan
selvfølgelig også spises af folk uden diabetes. Det er en cremet og fyldig,
lækker suppe med lidt sprødstegt bacon og purløg på toppen.
Nu når man er i gang, så lav lidt rigeligt, kan fryses ned i portioner, så er
der hurtig mad en anden dag.
Køkkenet kalder.
Ingredienser: (4 pers.)
600g kartofler, skrællet og meget gerne melede
2 stk. porrer
1 stk. persillerod, 100 – 150g
1 spsk. Olivenolie
1 liter grøntsagsbouillon (terning)
1 ¾ dl. Minimælk
1½ spsk. Youghurt, naturel
¼ tsk. muskatnød, revet
4 skiver bacon, sliced
1 bundt purløg
3 skiver formbrød
Start med at vaske og tørre grøntsagerne
Skær porrer i store stykker med lidt af det øverste grønne på porreren
Skræl kartoflerne og persillerod, skær dem i store tern
Svits porrerne i lidt olie i en gryde, uden de tager farve
Tilsæt kartofler og persillerod, svits videre i et par min.
Tilsæt bouillon, lad suppen koge ca. 30 min under låg
Tilsæt mælk og youghurt og kog videre i ca. 10 min.
Blend suppen med en stavblender eller foodprocessor
Smag til med salt, peber og muskatnød
Skær brødet i stænger og dryp dem med olivenolie
Læg brødstængerne på en rist med bagepapir under
Rist dem i ovnen på 200gr. alm. Ovn i ca. 10 min. til de er gyldne
Skær baconet over på midten og steg dem på en tør pande
Tag dem af panden og læg dem på fedtsugende papir
Bræk dem i stykker når de er kølet af og drys stykkerne over suppen
Pynt med klippet purløg lige inder serveringen.
Det er tid til servering
Dagens tallerken, Kartoffel/porrersuppe med ristet bacon og brødsticks
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar