I disse jagttider hvad er så mere nærliggende end at
lave en jægerschnitzel, det er næsten det samme
som en wienerschnitzel, bare med lidt andet tilbehør.
Så vi går på jagt og laver en jægerschnitzel.
Ingredienser.:(2-3 pers)
600 g kalveschnitzel af inderlår eller skinkeschnitzel
1 æg
1,25 dl rasp
15 g smør
1 spsk raspolie
3 stk. wienerpølser, i mundrette stykker
125 g bacon i tern
150 g løg, pillet vægt
250 g champignon
1 spsk tomatpure, koncentreret
1 spsk hvedemel
1,25 dl vand
1,25 dl hvidvin, tør
1 bouillonterning
½ tsk timian, tørret
peber, salt
½ tsk paprika
1 spsk persille, finthakket (det grønne drys)
2 spsk creme fraiche 38%
Råstegte kartofler:
9 stk kartofler, vaskede og skåret i både
20 g smør
2 spsk olie
salt, peber
Start med at ordne kartoflerne og skær dem i både.
Champignonerne skæres i skiver
Løgene pilles og hakkes fint
Baconet skæres i tern
Varm olie og smør i en pande med god varme, når olien
er varm tilsættes kartoflerne.
Skru ned for varmen til lav varme, vend i kartoflerne
en gang imellem. Kartoflerne skal stege i 15 – 20 min.
Varm lidt olie i en gryde, tilsæt løg og bacon, svits dem
i et par min under omrøring.
Når løgene er gyldne, tilsættes tomatpure midt i gryden,
så det lige får lov til at brænde af et kort øjeblik.
Tilsæt champignon i skiver og skru ned for varmen
til lav, drys lidt mel over løg og champignon, rør den let sammen.
Tilsæt hvidvin og lad det koge op et min, tilsæt så vand og krydderierne
Lad saucen simre 10 min
tilsæt wienerpølserne de sidste 3 min. af kogetiden på saucen
Bank schnitzlerne med en kødhammer så de bliver flade
og lige tykke, en tung kasserolle kan også bruges.
Læg schnitzlerne mellem to stykker plastik, når du banker
dem, så sprøjter det ikke rundt i hele køkkenet.
Slå et æg ud i en dyb tallerken og pisk det let sammen,
vend schnitzlerne i ægget og bagefter i rasp
Krydder med salt og peber
Varm olie og smør på en pande.
Steg schnitzlerne gyldne på begge sider, ca 1½ – 2 min pr side.
Tid til at vende dem.
Jeg har sløjfet paneringen, da der er en i familien som
ikke bryder sig om panering. Rør nu 2 spsk cremefraiche i saucen
og giv den et grønt drys af persille og serveres med råstegte
kartofler, lidt grønne ærter, hvis man syntes.
Dagens tallerken, Jægerschnitzel med råstegte kartofler,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar