I vores bedsteforældres tid var denne ret meget almindelig som
middagsret, den er desværre ved at gå i glemmebogen. Det skal
der gøres noget ved, det er en sund, nærende og billig ret og så
smager den vidunderlig, hjerter i flødesovs.
Det med lange stege/kogetider kan måske afskrække mange,
men retten passer sig selv, så der er ikke det store arbejde ved det.
Vi går i gang.
Ingredienser.:(2 pers)
2 stk svinehjerter eller 1 kalvehjerte
1 stk løg, i fine tern
1 god dusk persille
2 spsk smør
3 dl piskefløde
2 dl mælk
mel eller maizena til jævning
lidt soya kulør
salt
peber
lidt ribsgele
Rens hjerterne grundig for størknet blod og skær de
tykke årestrammer af
Krydr med salt og peber
Skyl persillen godt og kom den i hjertekamrene, der kan også
bruges svedsker
Luk hjerterne sammen og bind med kødsnor
Sæt en stegegryde over god varme med 2 spsk smør
Brun hjerterne godt sammen med lidt løg i smørret
Tilsæt piskefløde og mælk Læg låg på gryden
og lad det simre i ca. 1 time ved kalvehjerter ca. 1½ – 2 timer
Vend dem indimellem
Tag hjerterne op, si væden, bring den i kog
Jævn med en smørbolle
Tilsæt lidt kulør
Smag til med salt, peber og evt en spsk. Ribsgele
Skær hjerterne i skiver
Anret dem i et fad og hæld sovsen over
Server med kogte kartofler og surt.
Dagens tallerken, Stegte hjerter i flødesovs med surt,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Unknown
En dejlig ret, og som vi netop skal have i aften. Men vi plejer kun at stege dem i en god time, så er de som regel møre. Og så med kartofler til, nogle foretrækker kartoffelmos, men det er smag og behag. Asier og tyttebær som tilbehør,- så er den hjemme.:-)
admin
Tusinde tak for dit input, stegetiden er taget ud fra et kalvehjerte og til svinehjerter er som du skriver 1 time som regel nok, man kan også nøjes med 20 min. men så skal tiden nøje overholdes, de er faktisk møre på 20 min. går man over tiden så er stegetiden ca. 1 time