Lækre og tilmed sunde vafler, der er lavet på havregryn. De smager
vildt godt og tager ingen tid at lave. Kan spise både til morgenmad,
dessert eller som en let frokostanretning og som hurtig aftensmad,
eller som snack. Mums!
Køkkenet kalder.
Ingredienser: (4 pers.)
3 dl. havregryn, fint valsede
1½ dl. mælk
1½ dl. yoghurt naturel
2 stk. æg
1 tsk. bagepulver
1 kvs. salt
1 tsk. olivenolie
Pocherede æg:
1 liter vand
3 spsk. eddike
4 stk. æg
Avocadomos:
3 stk. avocadoer
½ stk. citron
salt og peber
start med at blende havregryn til fint mel i en blender eller foodprocessor
Tilsæt de resterende ingredienser, med undtagelse af olie
Blend videre til dejen er helt glat
opvarm vaffeljernet, smør evt. med lidt olie
Bag vaflerne af havregrynsdejen
Pocherede æg:
Bring vandet i kog, i en gryde
Tilsæt eddike, og skru ned, så vandet holdes lige under kogepunktet
Slå et æg ud i en lille skål, brug et piskeris til at røre rundt i vandet
Så du skaber en hvirvel i midten af gryden
Hæld forsigtigt ægget fra skålen ned i midten af hvirvlen
lad gryden stå, imens vandet drejer rundt
og æggehviden samler sig omkring blommen
skal blive i det varme vand i ca. 3- 4 min.
så hviden er fast og blommen stadig er flydende
Tag ægget op med en hulske, og læg det på et stykke køkkenrulle
skab endnu en hvirvel i midten af gryden, og pocher de resterende
æg på samme måde.
Avocadomos:
Flæk avocadoerne, fjern stenen, og mos avocado kødet med citronsaft,
salt og peber, i en lille skål.
Fordel avocado mosen på de friskbagte vafler, top med pocheret æg.
Server straks, pynt evt. med skovsyre.
Det er tid til servering
Dagens tallerken, Havregrynsvafler med avocado og pocheret æg,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar