Vi er igen landet i det Italienske køkken og finder her porchettaen.
Porchetta er den Italienske form for flæskesteg eller rullesteg som
vi kender herhjemme, forskellen er at porchettaen er rullet med
forskellige krydderurter og som giver en helt vidunderlig smag,
hvor man selv kan sætte sit helt eget præg på smagen.
Der er to måder at lave porchetta på, køb den færdig hos slagteren i
supermarked (som jeg har gjort) eller lav det hele fra bunden. Det er
ret nemt og man får den smag som du har bestemt.
Så vi går til den, køkkenet kalder.
Ingredienser.:( 4 – 5 pers)
1 stk. svineslag med skind, ca. 1,5 kg
1½ spsk. Groft salt
Peber fra kværn
75 g Abrikoser, tørrede
4 fed hvidløg
1 spsk. Rosmarinblade, finthakket
½ dl. Finthakkede friske salvieblade
100 g Gratineringsost
50 g Soltørrede tomater, finthakket
1 stk. Skalotteløg, finthakket
1 tsk. Revet citronskal
Start med svineslaget læg det på et skærebræt med skindet opad
Rids det nu med en skarp kniv ca. 8 – 10 mm brede flæskesværd
Pas på ikke at skære igennem skindet og ned i kødet
Gnid 1 spsk. Salt på skindet, vend slaget om
Drys kødet med ½ spsk. Salt og friskkværnet peber
Fordel de øvrige ingredienser jævnt ud over kødet, men mest i den ende
som rulles inderst.
Rul svineslaget med det ridsede skin yderst, og bind stegen som en
rullepølse
Sæt porchettaen på rotisseriet
Sæt porchettaen i grillen over en foliebakke
Steg den i grillen ca. 1½ time
Stegen skal haven en kernetemperatur på 65 – 70 gr.
Lad stege trække i ca. 15 – 20 min. tildækket med et klæde
Inden den skæres i skiver og serveres med glaserede kartofler og grøn
salat evt. rødkål.
Glaserede kartofler:
Ingredienser.:
250 – 300 g Kartofler, små med skræl
1 spsk. Raspolie
3 spsk. Akaciehonning
2 spsk. Dijonsennep
4 stk. Timian, frisk
Kog kartoflerne, til de næsten er møre.
Lad dem dryppe godt af
Rist dem i grillen, på en varm pande i rapsolie og tilsæt honning
Tilsæt sennep og frisk timian plukket i stykker
Lad kartoflerne riste, til de er nærmest glaserede.
Whisky sauce.
Ingredienser.:
100 g smør
70 g tomatpure, koncentreret
2½ dl. Piskefløde
½ tsk. Sukker
Peber
1 tsk. Salt
2 tsk. Rosmarin, tørret
5 spsk. Whisky
Smør og tomatpuré koges sammen
Resten af ingredienser tilsættes efterfølgende
Saucen småkoger i 2 – 3 min
Saucen sigtes og er klar til servering.
Holdes varm på grillen
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Grillet Porchetta med glaserede kartofler,
whisky sauce og grøn salat, velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar