Så er der arbejdsdag med installering af Windows 11, hvor der er brug for lidt hjælp
og uden mad og drikke duer helten jo ikke, så jeg har lige arrangeret en 2 retters menü
Hovedret: Oksecuvette stegt i ovn med flødekartofler og grøn salat
Dessert: Frisk frugt med citruscreme og marengstårne i krustader
Oksecuvettesteg stegt i ovn og med flødekartofler
Cuvettestegen afskæres i den naturlige hinde mellem tyksteg og cuvette
Kødstykket er den øverste og bagerste del af låret på en okse.
Kødet er meget fint og magert, men bliver hurtigt tørt, hvis det steges forkert,
så endeligt ikke for meget, hellere lidt i underkanten for at beholde saftigheden i kødet
Køkkenet kalder
Ingredienser:(6 pers.)
1200 g Oksecuvette
Salt og peber
500 g kartofler, skrabet eller skrællet
1 stk. løg, stort
3 dl. Piskefløde
Hvidløgssalt og peber
Gå stegen igennem og fjern store klumper af fedt og sener
Brun stegen af på en glohed pande, på begge sider
Læg stegen i et ildfast fad/bradepande
Forvarm ovnen til 150 gr
Sæt stegen i ovnen i ca. 50 min hvis man ønsker den rød.
(stegen på billederne har fået 50min)
Ønskes den ikke så rød, forlæng stegetiden med 10 min.
Tag stegen ud af ovnen og lade hvile i 15 – 20 min uden at være tildækket
Skær stegen ud i tynde skiver på tværs af kødfibrene
Skrab eller skræl kartoflerne
I en lille gryde sættes fløden over varmen og koger
Hak løget i store tern, og tilsæt dem til fløden
Lad fløden koge til den tykner lidt
Kartoflerne skæres i skiver ca. 3mm tykke
Lægges i en skål med koldt vand i ca. 15 min
Det trækker stivelsen ud af kartoflerne
Hæld vandet fra og kog kartoflerne i den reduceret fløde
Koges i 10 min.
Kartoflerne tages op med en hulske og lægges i et ildfast fad
Fløden krydres med salt og peber, hældes over og fadet sættes i ovnen ved 200 gr.
Ca. 20 – 25 min til det har en gylden overflade.
Er der ventetid tilberedes salaten
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Oksecuvette steg med flødekartofler og grøn salat, Velbekomme
Friske frugt med citruscreme og marengstårne
Citruscreme og frisk frugt er en helt perfekt dessert, når der skal inviteres
gæster til spisning og man gerne vil servere en nem og frisk dessert.
kan varieres i det uendelige med anden frugt.
køkkenet kalder
Ingredienser: (4 pers.)
1½ dl. Piskefløde
1 dl. Kondenseret mælk
1 stk. citron, revet skal1 stk. mango i tern
1 stk. ananas i tern
4 stk. kiwi i tern
1 spsk. hindbær, frysetørret
12 stk. små krustader
1 gl. Lemmon Curt
1 stk. æggehvide
70 – 80g sukker
30g mørk chokolade
Start med at skære alle frugterne i tern
pisk fløden stiv og vend den kondenserede mælk i flødeskummet
tilsæt revet citronskal og saft i cremen
kom cremen i en sprøjtepose og luk for den.
fyld Lemmon Curt i sprøjtepose og luk for den
Pisk æggehviden stiv med sukker, så du får en glat marengs og kom den i en
sprøjtepose med en stjerne tyl, og sæt toppe af marengs på et stykke bagepapir
med en diameter som passer til krustader bag toppene i ovnen på 120 gr.
i ca. en time, tag dem ud og gem dem i en lufttæt beholder. (kan laves dagen i
forvejen)
smelt chokoladen over vandbad eller meget svag varme.
På en dessert tallerken sprøjtes en ring af cremen rundt om 3 stk. krustader
Nu fordeles de friske frugter omkring krustaderne
Og der sprøjtes yderligere en ring omkring frugterne.
fyld alle krustaderne halv op med Lemmon Curt. Fyld derefter krustaderne
helt op med marengs. Anret de bagte marengstoppe på hver krustade. Smelt
lidt chokolade ved svag varme og dekorer med smeltet chokolade på
marengstoppene og drys med frysetørrede hindbær
det er tid til servering.
Dagens dessert, Frisk frugter med maregens toppe og citroncreme
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar